Mandag er yndlingsdagen


Så kom der elastik på sløjfen - helt perfekt, er den - og smukke Julie gik med på at sidde modella, da jeg blev færdig til Strikkecaféen. Jeg satte en lille elastik i - bare for at være kontrast-agtig. Jeg tror pigerne bliver meget glade for den - og jeg må hellere få lavet en sløjfe mere, så de ikke skal skændes om den... (Lige for tiden kan de skændes om at den ene ikke må kigge ud af den andens vindue, når vi kører bil... indsæt selv smiley, der ruller med øjnene, mens den prøver på ikke at grine).

Men - det var jo ikke kun fordi Julie har lækkert hår og er smuk, jeg bad hende om at sidde modella. Jeg lagde nemlig straks mærke til hendes tørklæde, hun bar. Lavet helt enkelt af jersey og ved at klippe strimler, der næsten går igennem, har hun skabt et lækkert, lækkert tørklæde, der er nemt at lave og jeg ser straks en version med flettede strimler, som er batik-farvet eller dyppet ned i en svag klorin-opløsning, så der kommer krusninger i stoffet. Jeg skal i alle tilfælde igang med lidt eksperimenter...

Hvor er det fedt at komme til Strikkecafé, være sammen med dejlige kvinder og bare lade inspirationen flyde på kryds og tværs.


6 kommentarer:

mette b sagde ...

Sikke en herlig farve i det smukke mørke hår.
Ideen med tørklædet er hermed snuppet og så lige tak for tilliden til at jeg kan strikke strømpen. Jeg skal lige være færdig med nr 2 til parret og så har jeg jo de der benvarmere, der skal hurtigstrikkes og være klar til mine til tider kølige pilatestimer ;)
Klem

Frøken Lyngsø sagde ...

Hvor er den sløjfe bare fin! Yndig og fin! Jeg har noget med sløjfer i øjeblikket, så denne bliver straks lagt i bunken over ting jeg må igang med - Fin blog du har dig, jeg bliver hængende!

Anne Lotte sagde ...

Julie er også et ekstraordinært smukt menneske indeni, så jeg kan sagtens forstå, at du bruger hende som modella ;-)

Hvornår er de der strikkecafeer?

Anne Lotte sagde ...

:-)

Julia Zahle sagde ...

Anne Lotte - det er om mandagen - fra 6 tiden til 21.30. Det er prikken over mandagen.

Julia Zahle sagde ...

Og Anne Lotte - Selvfølgelig kan du lære at strikke/hækle på Strikkecaféen - kom endelig!