Billeder? Næsten ikke.


Jeg fik slet, slet ikke taget mange billeder på messen. Jeg troede, jeg havde, indtil jeg kom i tanke om det var Charlottes kamera, jeg rendte rundt med. Der var så mange smukke kreationer - der var Nessie´er, der var glade kvinder, der fandt gode tilbud. Ikke andre billeder end dem her i indlægget, fik jeg foreviget.

Jeg faldt for Kari Putha med det samme - det var ikke kun farverne, det var lige så meget detaljerne, som Charlottes design især er præget af.

Nu vil jeg ikke gå i yderligere detaljer om det Kaae´ske Univers, for jeg har en anmeldelse på trapperne, som jeg ikke når at skrive færdig i dag - jeg kan kun sige at du får muligheden for at få et eksemplar af bogen, når jeg har skrevet anmeldelsen færdig. Jeg vil afprøve et af hendes mønstre og spytsplejse og alt det der. Jeg vil forsøge mig med en pailliet eller to og se hvor det bringer mig hen. Måske jeg endda bliver vild med at strikke med flere farver på een gang...? Mine fem første erfaringer med flerfarvestrik endte godt - men jeg lærte aldrig at elske det helt - måske et farvestrålende magisk nøgle er tricket....?


På vej hjem måtte jeg lige et smut forbi min Brormand Pavia og hans dejlige familie. Jeg fik massevis af muttes og besked på at jeg skulle skifte Aviâja, da hun mente hun havde lavet stort. Faster Julia skulle - ikke mor eller far! Jeg fik nusset lidt på Tante Karinas mave, som indeholder en ny lille niece og en kæmpe krammer af Freja, som snart bliver storesøster til 2. Jeg skal dermed være faster for 3. gang og det bli´r da ikke meget bedre end det, vel?

1 kommentar:

Charlotte kaae sagde ...

Ihh glæder mig :-)