Kreamanisk hygge


Uha, som jeg hyggede mig i Horsens i går. Der var god stemning og et virvar af papir, popcorn, blonder, julekugler, akrylgarn med glimmer, lyskæder og alt mulig, som jeg har glemt. Limpistolerne glødede, klipsemaskinen fór rundt fra den ene kreamaniske madamse efter den anden og der blev snakket, grint, lært og nærstuderet pins i søgen efter lækker julepynt.

Imens alle de andre limpistolede og klipsede, sad jeg med et nøgle hvidt akrylgarn med glimmer og strikkede en lampeskrærm. Ja, jeg gik mod et par af mine principper og brugte det meste af en dag på at strikke en lampeskærm i akryl. Jeg er næsten ikke ked af at billedet af lampeskærmen blev sløret - men I kan se den på Julemarkedet IRL, hvis I ellers får tid til at lægge mærke til det mellem alle de lækre boder.

Ingen kommentarer: