Helt perfekt


Her er så resultatet af Årets første Gyser.

Der var som bekendt nok - en lille stump var der tilbage, da sidste picot var lukket af. Jeg på een gang både så frem til og frygtede slutningen. Garnet hedder MadelineTosh Sock og er fra Slavi. Endnu en gang tak! Garnet levede selvfølgelig op til alle forventninger hvad angår farve, tyngde og strikkeglæde, hvis man ser bort fra de allersidste picot´er. Jeg har strikket i garnet før og det er bestemt ikke sidste gang. Men hvor skal jeg nu købe garnet?


Opskriften kommer til at ligge i små kits sammen med Knit.Me.Wool når jeg har fået renskrevet og teststrikket endnu en version.

Halskluden blev vel modtaget - faktisk var ind til flere af Tanterne ved at rende med det inden den rigtige Tante fik det slynget sikkert om halsen. Det var absolut årets bedste julegave, synes jeg. Den passede perfekt om halsen og var helt rigtig i farve og stil. Jeg er faktisk ret stolt af resultatet og meget glad for at det passede så godt til modtageren.

Vrangsiden er mindst lige så pæn som forsiden, så det gør ikke noget, hvis den kastes om halsen i en håndevending og kommer til at vende den "forkert".

Jeg brugte mine Blocking Wires, da det skulle tørre. Igennem samtlige picot´er hele vejen rundt og så ellers en aggressiv udspænding for at få det helt rigtige fald og udseende. Hvis du ikke allerede har et sådan sæt, så anskaf dig et. De gør både udspændingsarbejdet lettere og smukkere.

5 kommentarer:

Sidsel Sangild sagde ...

Superflot og fed farve. De er virkelig sjove det der picot'er i kanten. Er de strikkede eller hæklede?

Julia Zahle sagde ...

De er strikkede - en smule langsommelig affære, men yderst effektfuld og alle abndeord værd.

schjerning sagde ...

Smukt! Og virkeligt smukke billeder :-)

Camilla sagde ...

Hvor er det flot!!! Farven er fantastisk, jeg må prøve det garn!!

Ulla Røjkjær sagde ...

Jeg er selv blevet afhængig af udspændingswirerne.. Det gør livet lidt lettere...

Smuk "halsklud" og hvor var det godt garnet slog til;O)
ellers havde vi bare fået serveret nogle grimme ord fra dig.. smiler..