Det er kun blevet bedre


Jeg er stadig tilfreds med at være 30. Faktisk er det kun blevet bedre siden i sommers. Efter en lang periode med skidt humør, er det igen dejligt at vågne om morgenen. Jeg sover bedre. Skønt, når fysikken og psyken bliver bedre dag for dag.

Men det er da kun lige gået op for mig, at jeg har rynker! Ikke at det er en overraskelse - jeg er jo 30 år og det passer ligesom til alderen med rynker hist og her. Grundet mit store vægttab, virker det dog som om mine rynker er dukket op af den blå luft. Jeg synes egentlig det klæder mig ret godt. Men jeg kan se, jeg trænger til en klipning (og så savner jeg også en ordentlig omgang hovedbundsmassage mens jeg får vasket hår).


Det gør den gule farve også. Jeg elsker gul. Lige fra okkergul til solskinsgul. Jeg har en gul jakke, taske, cardigan, möbius - og endda en gul væg hjemme i stuen. Jeg bliver så glad af gul og jeg er ret glad for at den gule farve klæder mig så godt, så jeg kan rende rundt i mit eget solskin hele dagen.

Hvis du er blevet forelsket i mit möbius-halsrør, så kan du købe garn og opskrift nede på Kulturmaskinens Tekstilværksted fra på mandag. Hvis du ikke har muligheden for at komme forbi Kulturmaskinen, men stadig ønsker möbius´en, så kommer opskriften til salg her på Aalerusen om et halvt år.

13 kommentarer:

Irene sagde ...

Hvor ser du altså bare godt ud Julia! Du taber dig da med rekordfart - det er så godt gået! Gult klæder dig ganske rigtigt helt fantastisk - og det er de færreste, der kan bruge den farve.

Estermarie sagde ...

Ja har altså lyst til at skrive du ser lækker ud.
Det er så flot du har tabt dig. Men det bedste er jo at du har fået det så godt og er glad for at vågne om morgen. Dèt er guld værd.
Og den gule er fantastisk til dig.
God weekend.

Helle K. sagde ...

DU ser fantastisk ud :) og tørklædet er også ret lækkert.
Jeg har heller ikke haft rynker - selv om jeg nærmer mig 50 - men efter mit vægttab er jeg begyndt at bruge creme i ansigtet, noget jeg ville have forsvoret for et år siden, men jeg synes, at en blød hud har færre rynker ;)

Camilla sagde ...

Du stråler om kap med de smukke gule farver.

Erika sagde ...

Smukt! Både farve, tørklæde og dig. :-D

Dortheivalo sagde ...

Udfra billederne at dømme, taber du dig utroligt hurtigt og dit smil er utroligt smittende..helt ud igennem skærmen, så vær du blot glad. Og som gul dog klæder dig. Jeg er også helt vild med gul i næsten alle nuancer

Stuens Syslerier sagde ...

Man bliver i så godt humør af at arbejde med sådan nogle friske farver her om vinteren synes jeg. Sommergul lige ned i maven, uhm skønt :) Flot at du har tabt dig, jeg kæmper også med vægten men synes det går laaaangsomt.

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Du ser så super godt ud!!!

Henriette sagde ...

Hej Julia.
Kom lige forbi din blog og kan se at du farver garn hjemme i dit køkken. Og hold da op hvor er det smukt! Hvad for noget farve bruger du og hvor kan det købes?
Jeg har noget cashmere garn som jeg kunne tænke mig at farve selv, men plantefarvning husker jeg som ret besværligt:-)
Har du erfaring med farvning af 100% cashmere?
Mvh Henriette

Julia Zahle sagde ...

Henriette - Tak. :-) Jeg bruger syebaserede farver - de findes i flere varianter - Ashford, Cushings, Lanasyn, blandt andet. De kan rbuges til alle animalske fibre.

Jeg har ikke erfaring med 100% cashmere - men tænker at du "bare" skal farve på samme blide måde som ved al anden farvning - altså undgå at røre i vandet/garnet i gryden mens farven trænger ind og undgå i filte ved bratte temperaturskift.

Henriette sagde ...

Tusind tak for svar Julia! Jeg må se at få gang i farverne:-)

stine sagde ...

åh hvor er du ond Julia. fik mig lige til at se mig selv dybt i øjnene ude på badeværelset. der er fandeme også rynker her. må være vægttabet der gør det.

ea-o sagde ...

SÅ flot farve til dig. Jeg er desværre lys og fesen i det, så den gule og mig er ikke super gode venner. Jeg bruger den do gerne på fx sko eller nederdele.