Mit blogparadis

Sidder nede på Tallet og skriver på beskrivelserne til de 5 (!) workshops, jeg skal afholde til dette års Grib Garnet i Silkeborg.

Jeg ved godt, hvad jeg er god til (stor paratviden, stærk i teknik og internet-nørd, blandt andet), men det er altid lidt sært at skulle skrive en beskrivelse af mig selv. Jeg vil ikke lyde pralende, men heller ikke sætte mit lys under en skæppe. Når jeg skriver om bloggen, kommer det let til at lyde som et overjordisk paradis af Det Skønne Blogfællesskab, men det ER det jo også til en vis grænse...

Jeg tror jeg starter med beskrivelsen af workshops´ene og så må min biografi vente. Jeg skal forresten også have lavet noget korrekturlæsning for Sizzle, det må jeg vidst tage allerførst.

Imens kommer Thomas og fylder kaffekoppen jævnligt inden jeg drager mod Kulturmaskinen til det, som Marianne kalder Egodag. Mandag er egodag og jeg skal ikke engang hente  pigerne i børnehaven i dag.

Billedet har du jo set før, hvis du har læst med et stykke tid. Ivalo med sine dejlige, bløde og runde kinder, mens hun stadig lignede en lille pige. Nu er hun lidt over 5½ og snart skolebarn. Hun er stadig mere tænker end tonser.

4 kommentarer:

Charlotte Kaae sagde ...

Jeg sidder og laver præsis det samme, bare hjemme i sofaen... Synes det er svært. Glæder mig til at undervise til Grib Garnet.

Dana Watsham sagde ...

Samme her. Og som dig synes jeg biografi-delen trækker tænder ud ...

Rikke sagde ...

Et tip: få en der kender dig rigtig godt til at lave et udkast til din biografi. Og tilpas den selv efterfølgende :-)

Rikke sagde ...

Et tip: få en der kender dig rigtig godt til at lave et udkast til din biografi. Og tilpas den selv efterfølgende :-)