Jeg kastede Ivalo ud i bilen for lidt kvali-tid sammen - kun hende og jeg. Smed kameraet i tasken sammen med lidt strikketøj og drog ud i verden. Et smut forbi Maskinen - lidt hulmønsterstrik og fingerstrik - og så ellers ned i Mosen, for der er en god legeplads. Her er i hvert fald rigeligt med muligheder for at komme galt afsted - og Ivalo holder sig ikke tilbage.
Eneste regel er, at hun må klatre alt det, hun vil, bare hun selv kan klatrer op. Og selv kan komme ned igen. Jeg selv holdt tungen lige i munden og skal stadig vænne mig til hvor højt hun tør komme op og hvor langt ned, der er når hun hopper.
1 kommentar:
Der er ikke noget bedre end at kunne give sine børn en forkældelsesdag, hvor man har dem alene og kan gør de ting som gør dem tilpasse, jeg gør det stadig, en gang om året får de lov til at tage en pjækkedag fra skolen og så hygger vi.
Send en kommentar