Du skal ikke lade dig narre...

... Det ER Ivalos Sydvest, selvom Ellen leger model.

Opskriften er fra Lene Holme Samsøe´s bog: Hotte Huer til Børn og den har ikke taget mange timer at lave. Det går hurtigt på 7 mm. pinde!

Nakken og klappen er strikket i perlestrik og jeg har sat en pink elastik i med to snor-stoppere, så den ikke flyver af i en heftig vind. Den her lille designmæssige detalje er SÅ godt fundet på! Ikke alene er det smart, men det ser også godt ud. Nakkeflappen er smart, for Ivalo har en kort pagefrisue, så hendes lille, bløde nakke ikke bliver kold, når hun leger. Jeg elsker teksturen i perlestrikken og helt ærligt, så synes jeg glimmeret i garnet er helt perfekt til Ivalo.

LHM har puttet endnu en lækker detalje i opskriften ved at lave vendepinde nede i nakkeflappen, det giver lidt ekstra varme og så er Sydvesten bare mere gennemført.

Garnet var et vaskeægte kup - Rowan Romance [Ravlink] - købt til halv pris hos DAD Garn her i Odense. Ivalo fik lov at vælge garnet og det var ikke spor svært at finde et mønster, da jeg længe havde haft et øje til Sydvesten i LHS´s bog. Jeg valgte den blå farve og Ivalo valgte den pink-lilla til kontrastfarven. Jeg puttede pompom´en på fordi jeg synes det er kært med sådan en tot på toppen, når hun dimser rundt.

Nu er der mohair i garnet, og jeg synes mohair kradser. Så i virkeligheden er huen ikke helt færdig før jeg har fået syet lidt bomuldsfoer i. Ivalo har endnu ikke set den færdig siden hun bad mig om at sy nogen blomster på huen - jeg glæder mig til at give den til hende, når hun kommer hjem fra hendes ugentlige Mormor-besøg.

Ellen skal også have een - denne gang strikker jeg flapperne i bouclé garn.

Du kan se projektet på Ravelry her: [Ravlink]

Ingen kommentarer: