Hvis du vil have adgang til dit Ravelry-bibliotek via din iPhone:

Jeg har endelig fundet en smart måde til at få adgang til mine pdf-filer på Ravelry via min iPhone.

Jeg har manglet en smart måde at få adgang til mit Ravelry-bibliotek til når jeg er på farten. Jeg har gang i flere strikkerier på een gang, hvilket passer meget godt til de fleste situationer. Men jeg har altid et eller to projekter, jeg ikke kan arbejde på uden at have opskriften med mig - det vil sige uden at have en computer med mig. Nu kan jeg med denne app have hele mit Ravelry-bibliotek med mig - og det kan du også!!

Du skal starte med at skaffe en app, der hedder Goodreader inde på iTunes. Via den kan du få online adgang til nettet og dermed Ravelry uden at det tager tonsvis af plads på din iPhone. Det er en pdf-læser, ikke en decideret Ravelry-app. Som jeg kan se lige nu inde på iTunes, koster den 18 kroner at downloade.

Når du har handlet den inde på iTunes, følger du disse simple punkter:

Vælg "Web Downloads", "Connect to servers" og vælg "Any WebDAV Server", som du kan se aller nederst på siden.

Inde i indstillings-panelet, sætter du adressen https://www.ravelry.com/webfolders som URL. Du skal bruge dit sædvanlige brugernavn og adgangskode til at logge ind med.

Gem og brug det, når du er på farten.

Jeg fandt vejledningen inde på Ravelry, skrevet af Jessie inde i foraet "I Love my iPhone".

Skulle du få lyst til flere garn-relaterede apps, er det såre simpelt: søg på "knitting" og så dukker der et væld af apps frem.

6 kommentarer:

Tine sagde ...

Tak for tippet!
Det har også irriteret mig at man skulle igennem Safari. Og det tager 100 år :-)
Så nu fungerer det bare!

Birgitte Graversen sagde ...

Tak for ideen og linket.
Det gør da bare livet nemmere ;-)

Bettina sagde ...

Det skulle du da bare ha' sagt! :o) Jeg har brugt det læææænge, og ovenikøbet er GoodReader blevet så genial i den seneste opdatering, at man nu kan lave farvede kasser, man kan trække rundt og dermed bruge som rækkemarkør i opskriften!! :o)

Så nu bruger jeg ikke Evernote SÅ meget mere, som jeg gjorde en gang...selvom det også er meget anvendeligt til bl.a. strik.

Bettina sagde ...

Forresten kan man også med GoodReader gemme sine egne opskrifter nemt og bekvemt, så man ikke kun har adgang til Ravelry. Hvis man bruger Dropbox.com (som jeg har skrevet om i min blog her: http://bettina.loehmann.dk/archives/841, hor man kan få 250 MB ekstra plads ), kan man tilgå Dropbox ved hjælp af GoodReader, og dermed kan man hente de dokumenter, billeder etc, som man har gemt i Dropbox-mappen på sin normale computer, og læse dem på farten. :o)

Angelikas quilts and knits sagde ...

tusind tak for denne "how-to-do" :-)

Unknown sagde ...

this is a great tip! thanks it will save me a lot of time, I used to send myself emails with the pattern attached and then download it.

Thanks again!