Der er kuk i det tekniske

her i Aaleruse-huset.

Først gik varmelegemet i opvaskemaskinen. (Vi har haft opvaskemaskine i nogle år nu. Det er utroligt, så hurtigt, man vænner sig til sådan en fætter. Heldigvis vasker jeg op efterhånden som jeg bruger service og heldigvis er der bestilt en ny).

Så kom gas- of vandmanden og foreslog ændringer for mindst 10.000 DKK. Dertil også et nyt toilet til badeværelset nede i kælderen, som spilder vand som om det var gratis og alting. *suuuk*

I dag dukkede overstrygningsmanden op. Om et par dage ligner vores hus et pandekagehus og forhåbentlig kan vi stryge en smule af varmeregningen næste vinter. Vi skal desuden have puttet et par hundrede millimeter mere isolering på loftet. (Jeg overvejer om uld kan bruges?)

Senere kommer manden med pigernes (lyserøde) legehus. (Jubii - det glæder jeg mig også helt vildt til - næsten lige så meget som pigerne gør).

Om lidt vil jeg have vasket lidt tøj, så jeg har rent tøj til i morgen, hvor jeg skal på arbejde i Nyborg. (Det glæder jeg mig også til).

Og så har I vel lagt mærke til jeg sælger ud af noget af mit strik. Det er ikke fordi det fejler noget - men jeg får det ganske enkelt ikke brugt (måske fordi jeg har så meget?). Det er alt sammen strikket af mig og er brugt ganske, ganske lidt - faktisk så lidt, at det meste er ubrugt. Jeg har (selvfølgelig) passet godt på det og det vil glæde mig, hvis der findes nogen derude, som vil købe det og passe godt på det.

Ingen kommentarer: