Louis


Dette er Louis. Han var engang en del af en menu, som min mor havde liggende. Nu er han Ellens kæreste. Louis udtales i øvrigt med tydeligt s.

Da Ålen og jeg hentede pigerne igår, løb Ellen lige så stærkt hun kunne hen til os, mens hun stolt fortalte om Louis. Jeg kan godt forstå hun er blevet lun på ham - han ser da sød ud.

Først proklamerede hun at det var hendes far. Så kom hun i tanke om Ålen og blev helt forvirret; med lidt hjælp fra sin Mormor, blev hun enig med sig selv om at Louis var hendes kæreste.

På vej hjem fra den anden side af Middelfartvej var Louis ved at flyve væk flere gange - til sidst måtte Ålen putte ham i lommen. Da vi kom hjem, krammede Ellen Louis så voldsomt, at han blev lidt krøllet. Alle de kys han fik, hjalp heller ikke på Louis´ udseende.

Louis sad på kommoden hele natten og vågede over Ellen. Her til morgen syntes Ellen at det var synd for Louis at han var lidt krøllet. Så kom jeg i tanke om jeg jo har fået ny laminator og at jeg elsker at laminere alting og vupti - Louis er nu lamineret og i bedre stand til at modstå Ellens kærlighed.

Åh, den kærlighed.

4 kommentarer:

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Det er da også en rigtig flot fyr..så kan da godt forstå hun er forelsket..;-)

Birgitte sagde ...

Fantastisk :D

Fie sagde ...

Det er da også den helt rigtige, at blive forelsket i. Men laminering er altid en god ting, han kunne jo komme slemt af sted med alle de kys og kram, han sikkert får.

Jane sagde ...

Hmm... det med krøllet kærlighed kender jeg godt herhjemmefra (rynket mand) ;o)

Så mon jeg skulle overveje en laminering :o)