Mit sengebord

Jeg har endelig fået et "sengebord" op. Et par små hylder, et spejl og de mest brugte smykker er klar til at svinge om halsen.

I dag er en fri-dag. Jeg skal bare strikke og strikke. Få huslige opgaver venter på mig nedenunder, men det haster ikke. Ålen er sygemeldt. En ryg, der igen driller på en ondskabsfuld måde, har ikke kun fritaget ham fra arbjede, men også en tur over til Stylterne. En tur jeg ellers godt kan unde ham, for han bliver så glad, når han er sammen med de gutter.

Om lidt er jeg igen forsvundet ind i Michel Fabers univers - og det er slet ikke så træls, når jeg har hænderne beskæftiget med en strikkeprøve.

Ingen kommentarer: