Farlig Lille Leopard Listepote!

Grrr sagde hun! Eller også var det grøj grøj... men farlig det var hun! Se selv:



Efter et par timer i Zoo, hvor Ivalo hilste på Rudolf, Kamel og Chimpanserne, kom vi gennem Zoo´s butik, hvor disse ører med tilhørende hale og butterfly var på tilbud. På trods af det er total usmageligt, MÅTTE jeg købe sættet. Og selvom det er lidt grimt, synes jeg min lille faaarlige leopard er så nuttet. Især når hun kravler rundt i stuen med hale på. Eller når hun gumler i sin hale. Eller klør sig i de lodne ører. Ja, vi kunne putte hende i hvad som helst, så var hun nuttet!

Rudolf var hun faktisk ret så interesseret i. Og kamelen var også sjov at se på. Chimpanserne var ok, men ikke så spændende. Så sov hun en times tid hvor Mor og Far gik rundt og kiggede på resten. Hvor jeg dog sætter pris på at have en Zoo lige i nærheden.
Bagefter gik turen ned gennem byen, hvor vi nød solen og en Ivalo i godt humør trods alt for lidt søvn. Jeg kom forbi Garnbixen, hvor et Miyake-kit og et nøgle garn til en halsklud faldt ned i tasken. Ups. Tror jeg nok.

Farverne, synes jeg, er flotte, selvom lyserøde og fersken og lakse-agtige farver normalt ikke er mig. Men lige dette bundt faldt jeg for. Om det var foråssolen eller tanken om at vi er alene hjemme i morgen, der gjorde det, ved jeg ikke. Miyake´en bliver grøn. Ih, jeg glæder mig til at strikke den!

Arj, vi er ikke alene hjemme hele dagen i morgen. Men om eftermiddagen skal Ivalo ud til Mormor og sove for første gang. Og jeg glæder mig! De to er så glade for hinanden og er gode til at have det sjovt sammen, så det bekymrer mig ikke det mindste. Men jeg skal nok komme til at savne hende, den lille nuttede Leopard. Men jeg vil absolut nyde at få en hel nat sammen med min mand, hvor vi kan ligge og snakke inden vi lægger os til at sove og ikke mindst sove uden at blive vækket! En aften hvor vi kan se en film uden at blive afbrudt og en eftermiddag hvor vi kan putte på sofaen og bare kysse, kysse og kysse.

Dagen i dag bød på træning, gåtur og nye bukser. Vi forsøger vi træne 3 gange om ugen, og det lykkedes for det meste. Mormor kommer og underholder Ivalo (eller er det Ivalo der underholder Mormor?) og der bliver gjort rent mens vi er væk. Så ikke nok med jeg kommer hjem og er yderst tilfreds med mig selv, men jeg kommer hjem til et rent hjem, en glad baby og en glad Mormor. Idag kom der en hen til mig og spurgte hvor meget jeg havde tabt mig i de 4 måneder jeg har trænet. Jeg har ikke tabt mig, men jeg er blevet mindre, det kan jeg mærke, for jeg er gået 1½ strørrelse ned i bukser. Men det er dejligt det kan ses, alt det hårde arbejde jeg laver på x-traineren, step-maskinen og styrketræningen. Men mest af alt kan jeg mærke det på mit syn på mig selv og mine kilo.

Jeg har altid været tyk. Men har aldrig set mig selv som grim og tyk. Bare tyk. Og for det meste ret lækker. Men min overvægt besværliggør mig i hverdagen. Og før jeg blev gravid, nåede jeg at træne i 2 måneder. Jeg víl af med min astma (håbe, håbe, håbe) og bare generelt have at min krop skal blive sundere. Så må det forhåbentlig smitte af på lille Leopard Lisepote.

Dette bundt hænger på garnvinden oppe i vindueakarmen og jeg venter på at inspirationen eller den rette opskrift skal komme til mig. HVis du skulle have en ide til hvad jeg kunne lave, så sige endelig til!
God aften, alle sammen!