Dagen er tilbragt ude i Ålerusen, der er lagt fliser omkring drivhuset, strikket bobler og fimretørklæde. Leget med baby og der har været fælleslur i det lille røde hus.
En meget skøn dag med sol, familien og Tutti. Altså bare huen. Jeg påtænker at begynde på trøjen en af de næste dage - og jeg GLÆDER mig! Boblerne tager lidt tid, ja, men de er en fornøjelse at strikke og når en boble er færdig, får jeg lyst til at skynde mig, så jeg kan komme hen til den næste.
Jeg sidder og skuer mod det "fimsede" garn, synes det lyser af forår, godt humør og forelskelse, men kan ikke finde noget mønster der lige er dét. Først tænkte jeg på fimretørklædet, så noget påfuglemønster, men gad vide om der er nok? Jeg kunne jo lave 2 rapporter kun, og så blev det til et let pyntetørklæde...? Lige til at lægge om halsen når solen har sænket sig og vi sidder og varmer fødderne til varmeovnen...
Jeg drømmer om lange lune lumre dage hvor jeg i florlette flagrende blomstrede kjoler vimser rundt sammen med Ivalo, får sand mellem tæerne mens Ålen står i køkkenet og mixer en limonade med hjemmegroet mynte og ingefær. Hvor sukkerærterne gror ved siden af sandkassen og Ivalo beder mig om at hente the til sandkagen.
Hvor der i min mave er en baby der bobler rundt og giver sjove former til dellerne. :-D Ja, sommeren gør mig kulret. Foråret er her; medbringer alle disse forventninger til livet fremover at jeg må knibe mig selv i armen og huske at nyde hvad jeg har lige nu.
For jeg har det jo godt. Jeg kan få det lige som jeg vil have det. Jeg er glad for mit liv - hvad det indebærer og jeg er glad for hvad jeg kan se ud i fremtiden.
Jeg har en af de der dage, hvor lykken er tilstede og jeg kan love dig, jeg sætter pris på hvad jeg har!
3 kommentarer:
Jeg fik desværre ikke svaret dig 2. gang, ang. snowdrop, der gik kage i computeren. Den er strikket på pinde 4 og jeg lavede den på under en uge. om den er dellevenlig ? den er rummelig nok synes jeg, men da jeg har mavedelleanlæg, vil jeg nok overveje, at strikke den længere næste gang, for ellers stopper den lige på det kritiske sted.
Jeg havde også sådan en lykkedag i går, det må bestemt være foråret.
KH Lene
Det er SÅ dejligt at læse om alle dine dejlige drømme om mangt og meget!!
Og hvor lyder det til I rigtig forstår at hygge i ålerusen:-) Skønt..
Hilsen Gitte
Lene - jeg vil også lave den lidt længere, så. Det der med at vise mave har jeg aldrig rigtig gjort i. *G*
Gitte - rart at du synes det lyder dejligt. *S* Det ER det også, og jeg har planer om at lave en strik-in derude til sommer, og da er du velkommen!
Helle - ja, vi er SÅ heldige! Og jeg synes det er SÅ vigtigt at være klar over det, så man husker at sætte pris på det, og ikke bare tager det for givet.
Især som en ny familie, som vi er, hvor vi skal arbejde lidt hårdere for at kærligheden ikke går tabt i planer, bleer og sovning.
Send en kommentar