Dø, UFO, DØ!

Og døde de er.

Jeg har ganske enkelt gjort noget ved mine trusler. Hvis jeg ikke kan finde en fiber i kroppen der gider strikke mere på den, så må den dø.

Så der er optrævlet og strikket baglæns så det har støvet (arj, det er lidt overdrevet...!). Der er vundet op i nøgler af det "gamle" garn og nye planer og idéer er dukket op.

En enkelt er trævlet op for ganske enkelt at skulle strikkes op igen i samme model - bare på rundpind i stedet for frem og tilbage med trælse vrang-pinde.

En anden er forsøgt pillet op, men til sidst smidt ud.

Ellers er det jo som at få nyt garn igen. Alt mit garn, redskaber, tilbehør, stof (det er der ikke så meget af), sytråd osv. har fået et helt vitrine-skab at bo i. Der kan jeg have ALT mit.
Ikke længere 4 forskellige steder, ikke længere om at huske hvilken kasse det kom i og i hvilket rum. Selvom jeg nu synes godt om det syn der er i skabet, vil jeg have fundet noget stof at putte i. Det virker lidt "for meget" med alt det garn i køkkenet. Kan desuden lige se hvad vores gæster vil tænke....: "ALT det GARN!" "Hvad SKAL hun dog med ALT det GARN??"

Vi var ude i Ålerusen og rydde lidt op til på lørdag hvor vi fejrer Ivalos 1 års fødselsdag i formiddags. Der blev skurret, slået græs og lidt af hvert.

På onsdag fylder hun godt nok, der skal vi også fejre. Sidste år på denne tid gik og håbede på både at føde snart, men også at kunne nå alle min eksamener. Fødte lige mellem to eksamener, og kunne gå til den sidste da Ivalo var 10 dage gammel. 4 timers eksamen var lang med mælk i jungerne!

Nå, Ivalo vil leges med - og det vil jeg gøre.

1 kommentar:

Karen S sagde ...

Det lyder som en herligt rensende oplevelse sådan at få has og styr på det hele!
Hvad rager det egentlig gæsterne, hvor meget garn man har? ;-)

Kh Karen S, og tillykke med hende den smukke på onsdag!