Gaveparade - både fra go´e kvinder og mig sæl!

Der er jeg så i min nye hue! Det er den samme model som Britt har strikket - fra bogen Romantisk Country Strik. Under garnet - som er Felted Tweed fra Rowan, købt hos DAD Garn - er en ordentlig stak morgenhår. Jeg har altid haft den holdning at hue klæder dem med langt hår bedst - men det får jo ikke mine ører til at fryse mindre. Så selvom min Åle ynder at grine af mig, er jeg af den holdning at jeg hellere vil holde varmen end at se smart ud OG fryse. Dette afholder mig dog ikke fra at prøve at finde smarte huer der passer mit hoved.

Garnet - Felted Tweed - er skønt og vanedannende at strikke i. Men også dyrt. Jeg må på udsalgsjagt næste gang jeg skal bruge det - men hører også gerne fra jer, hvis I falder over et godt tilbud.


Her er så Lucca. Jeg har længe gået og luret på multi-farverne - glædede mig til at få fingrene i det på onsdag - men så lang tid skulle der ikke gå, for Mette havde et dejligt bundt med til mig - lige i mine farver!! Allerførst tænte je på et lille sæt til Lillesøster, så noget til halsen og håndleddene... jeg kan ikke bestemme mig!

Og så et nøgle fra Ulla. Silkie Socks That Rocks! Igen i de røde farver - IGEN lige MIG! Ulla husker sikkert hvor dybt jeg sukkede dengang hun var oppe og nøgle et bundt op hos mig - inden containerne med hende strikkesager var kommet til DK. Ja, jeg sukkede dybt og inderligt - især da jeg fandt ud af hvor blødt garnet var! Dette er IKKE mindre blødt - jeg glæder mig til at strikke i det - glæder mig!
Her til sidst er så noget Colinette Zanziba garn, jeg købte hos DAD Garn i går. Længe har jeg beundret farverne, det klare skin i garnet og da der var 20% minus på garnet slog jeg til. Jeg blev NØDT til det - det RÅBTE på mig! Der var en masse andet, der råbte, men jeg behærskede mig. Kunne høre Ålen helt hjemmefra med hans "Hvad med at få brugt det, du har i forvejen....." *GG* - Ja, ja. Men jeg nægter altså at snige mig hjem med mine indkøb.... *G*

4 kommentarer:

IF Stjernen sagde ...

Sikke nogle dejlige gaver - både fra Mette og Ulla, men også fra dig selv...

Jeg har været så heldig at bytte mig til noget Felted tweed på ravelry og det er planen at det skal blive til en trøje til Rasmus på et tidspunkt.

Vi ses på onsdag!

Knus Britta

Anonym sagde ...

Fede garner og skøn hue.
Min Amanda er desværre blevet for stor i brug....så nu får den snart en ordentlig omgang i maskinen. Så er det spændende om den stadig er til mig, eller til Signe eller hendes dukke....
:-)) Britt

Anne sagde ...

Hva' gør det at du ikke har hår, der titter ud under huen, når du har de mest spillevende og glade øjene, Julia :-)

Lækre gaver, du der har fået dig, og et hyggeligt besøg har det sikkert også været.

Vi ses på onsdag, det glæder jeg mig til!

Anonym sagde ...

Huen er SÅ skide sød - osse til dig! :o)

Hvor sjovt, jeg læste lige tilbage om dine sprogforbistringer. 1: Jeg er osse, delvist, fra Haderslev. 2: Min far tog til Grønland i 80'erne for at arbejde, blev skilt fra min mor og er nu sandsynligvis (vi har ingen kontakt længere) gift med en grønlænder her i Dk igen.

Og det allersidste: TUSIND tak for i aften, det var sk*** hyggeligt at møde dig!