Endnu en Confection (gratisopskift via Ravelry) er røget af pindene. Denne gang en lille række modifikationer:
- Jeg har ændret udtagningerne i raglan´en til slå-om´ere og dermed også 4 ekstra masker fra starten.
- Jeg har strikket den i Soon - fra Hjertegarn og det betyder pind 6 i stedet for pind 5. Dette har jeg ikke taget højde for i antallet af masker fra starten, gik bare ud fra Ivalo kunne vokse til at passe den, hvis den blev for stor.
- Jeg har strikket den i striber - hvilket bestød en helvedes masse ender at hæfte, men det var ok - jeg kan godt lide at montere - monterings-Aage elsker at bo her. (Hæ, lært nyt "strikke-slang")
- Jeg har lavet en udtagning i ribben rundt om "kroppen", da jeg frygtede den ville blive lidt træls at have på og så slap jeg for at lukke så løst af det ikke bliver pænt.
- Ærmerne gå ned til lige under albuen, varmer uden at komme i vejen for leg og ballade. Jeg har lavet 3 indtagninger i hver side af ærmet, så det ikke flagrer - også så ærmet ikke kommer i vejen. Det har virket efter hensigten! Fedt!
Ivalo gider godt have den på, hun har allerede haft den på i vuggestuen. Jeg er selv ret glad for farverne, de passer godt sammen - dette rent tilfældigt, da det er lagergarn og jeg insisterede på ikke at købe nyt til dette projekt.
Denne sag er i øvrigt mit 3. færdiggjorte projekt i Ravelympics! Jeg har stadig en Frida-hat, men jeg giiiiider ikke rigtig de der 1x3 rib og så er der Bee-Fields, som jeg godt gider, men ikke er til at tage med ud, da der strikkes efter diagrammer og sår´n.
Jeg fortryder jeg ikke tilmeldte mig med en trøje (en idé jeg har) og et sjal (f.eks. Pi-Shawl) så jeg havde noget jeg kunne tage med rundt når jeg gik tur med Ellen. Hun falder typisk i søvn, når vi er på vej hjem og så kan jeg ikke nænne at vække hende ved at tage op - så bliver jeg nødt til at blive nede i byen.
4 kommentarer:
Yndig - det er lige det den er! Og du er fantastisk god til at sætte farver(frækt!)sammen, så det bare ser hammergodt ud.
Tusind tak Irene!
Heldige unge ;)
Den er bare så smart, du har måske en oversættelse af opskriften, som du vil af med, for jeg kan mærke det kribler i mig for at strikke den, men det med de engelske opskrifter er ikke lige mig
Send en kommentar