Hex´erne

Der er blevet hæklet løs! Jeg hækler alle de hex´ere jeg gider indtil anden sidste omgang og så hækler jeg dem sammen efterhånden i stedet for at sy dem sammen. Håber jeg kan finde ud af det, MOONSTITCHES har en tutorial på hvordan man hækler sammen på en pæn måde, mon ikke jeg benytter mig af hendes tips...?

Indtil videre kan jeg godt lide hex´erne. Farverne, glimmeret og det hele. Også selvom det hele er så pænt. Overvejer stadig hvordan jeg skal få sparket min blå kontrastfarve ind - som kant, som en omgang i hex´erne host og pist eller noget helt tredje...

Idag regner jeg med at have 40 hex´ere klar til sidste omgang - smertegrænsen inden det sjove med sammenhæklingen kommer.

Min nat har været absolut skøn. Og min definition af en god nat er at have haft mere end 4 timers søvn i træk. Gav en Ellen et måltid inden jeg dejsede i seng ved 23.30-tiden og først lidt i 6 moslede hun rundt og fik en flaske mere. Efter denne, sover hun stadig - og klokken er 9.25 i skrivende stund. Jeg vågnede faktisk af mig selv!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det ser godt ud! Jeg glæder mig til at se det endelige resultat.

Jeg er også i gang med at hækle blomster. Blomster blomster blomster... Små blomster! Men det er til en gave, så det er endnu en hemmelighed - dvs endnu ikke lagt ud på min hjemmeside. Men det kommer...

HANNE sagde ...

...måske kunne du snige en blid turkis ind imellem....men det ser nu også lækkert ud som de ligger der. Der er noget feminint luksus....sådan lidt silke-underkjole-pudderkvast-agtigt over dem......det var altså et positivt ladet ord :O)