Det bliver ikke bedre!

Ifølge Ivalo kan man ikke længere gå i bad uden mindst een af disse fisk. Super-let hurtig-strik i 100% bomuld (gæt hvilket garn... *G*) Projektet kan ses HER med henvisning til opskriften, der er gratis. Den gule fisk er strikket helt efter opskriften, hvor jeg har eksperimenteret mere med den lyserøde. Den ene er ikke bedre end den anden - hey - det er jo bare et par vaske-fisk!


Og så et par billeder af disse to svøb. Begge mine piger har været svøbt i dem - desuden en dreng ved navn Linus. Jeg hæklede kanterne på mens jeg ventede Ivalo (tror jeg da nok - det er jo lang tid siden) - og begge svøb er blevet blødere og blødere med tiden. Disse to tror jeg aldrig jeg kan nænne at skille mig af med.

Ikke ligesom ungernes tøj - det ender nok med at blive givet til et eller andet velgørende formål. Vi har allerede et par kasser med alt, alt for småt babytøj - det meste i god stand. Jeg bliver helt rørstrømsk når jeg sidder med det i hænderne - tænk, at min store pingse er blevet så stor! Og at hendes lille krop har kunne være i så småt tøj.

Hun har mellemørebetændelse - Ivalo. Hendes humør fejler dog ingenting og da slet ikke hendes snakketøj - det lille menneske taler som et vandfald! Hvis ikke det var for hendes høje feber og meget røde ører, skulle man ikke tro hun fejlede noget.

Jeg har på fornemmelsen at min aften bliver god. Min Åle er hjemme igen - mine piger er dejlige. Så bliver det ikke meget bedre vel?

2 kommentarer:

Irene sagde ...

Det er simpelthen så skønt at læse hos dig, hvor glad du er for dine små piger :-) De er nu også ualmindeligt kære :-) Det er nogle søde vaskefisk - vil straks gå i gang med tre styks, der skal bruges til pakkekalenderen til mine tre børnebørn.

Ulla V. sagde ...

Du er en mor lige efter mit hovede. Din kærlighed til dine børn skinner så smukt igennem her på din blog....

Jeg kunne godt tænke mig at lave sådan nogle små vaske fisk. Jeg er sikker på, at en lille nevø vil synes, at det er meget sjovere at blive vasket af sådan en strikket fyr :0) Tak for linket...

Og rigtig hyggelig aften + god bedring til Ivalo :0)