De kære børn

Der er opdrift i Ellen. Hvis jeg ikke lige er hurtig nok, står hun lige pludselig op af en sofa eller et bord. Hun står til gengæld ikke ret længe op - hun vælter ca. 2 sekunder efter. Puha. Var det også sådan med Ivalo - så tidligt? Ifølge min hukommelse skal der gå flere måneder før hun begynder på sådan noget. Hun er allerede faldet ned af sofaen 1 gang og bare faldet generelt 1000 gange, fordi hun kommer op på sine knæ og ikke helt har regnet ud hvordan hun kommer ned igen. Hun er faldet på sit ansigt nogen gange (simpel kravle-ulykke, hvor hun på forunderlig vis får sin ene arm under kroppen og derfor får overbalance = ansigtet direkte ned i gulvet. Det er så synd for hende, når det sker, men det ser samtidig også lidt sjovt og kikset ud.

Men hun er så glad. Et evigt smil - selv når hun er sulten og flasken eller grøden tager lidt tid om at varme færdig; jeg smiler til hende og jeg får et tilbage.

Ålen ringede lige før - efter han havde afleveret Ivalo i vuggeren. Vores lille skat er nu den ældste på sin stue - og skal være det det næste halve år. Jeg er ret sikker på hun er et godt forbillede for de små derinde - hun er kærlig og hjælpsom og vil hellere end gerne vise hvordan man hælder mælken i koppen og hvordan man dernæst drikker af den. Hun er god til at bygge togbane og skal til genæld arbejde lidt med at ville bestemme hvordan der skal leges med den. Hun er dygtig til at dele sit legetøj - det ser vi her hjemme med Ellen - og er god til at sige fra over for Ellen, når hun mosler for meget ind i hendes leg.

Ivalo og Ellen. Allerede nu kan det ses at de har gavn af hinanden - Ivalo får Ellen til at kluk-grine og Ellen følger efter Ivalo rundt i hele lejligheden.

Klokken 10 i dag får jeg udleveret en eksamenopgave og får derefter nogen dag til at lave den. Jeg er cool. Indtilvidere. Det er et nyt fag, vi har haft en ny form for undervisning og en ny form for kombineret opgave til eksamen. Jeg er ikke helt sikker på hvad vi skal lave, så jeg har besluttet mig for ikke at panik-svede før jeg har set og læst opgaven.

Om lidt skal Ellen og jeg i tøjet og ud til Mormor, der igen redder min røv ved at passe Ellen mens jeg laver eksamensopgave.

5 kommentarer:

hjemmemortil9 sagde ...

Pøj pøj med din eksamen.... godt du har et godt netværk og at mormor kan få lov at nyde lille Ellen...

ANNEPÅLANDET sagde ...

Lykke til med eksamen!
Du er heldig som har Mormor!

Mine kjære små ble født med ca samme aldersforskjell som dine - en gutt og en jente - og i hele oppveksten hadde de umåtelig stor glede av hverandre. Det er så koselig å lese om dine søte små og se hvordan dere koser dere sammen. Det er bare å nyte - plutselig er de nesten voksne! (Men det er hyggelig det også da ... bare på en annen måte).

Elizabeth H. sagde ...

Pøj pøj med eksamen. Jeg har ligeledes én skriftlig en i dag. En 24-timers eksamen.. Klokken kan jeg logge mig ind op Intranettet. Spændende...

HANNE sagde ...

Jeg krydser fingre og ønsker god opgave :O)

strikkeforsker sagde ...

God fornøjelse med opgaveskrivingen. Jeg håber det går godt. Jeg holder "spørgetime" på Blackboard hele ugen...
Skal afleveringen fejres med en aftenøl på C4 sidst på ugen?