Men jeg må indrømme, at dette garn er mit yndlings for tiden. (Har jeg ikke allerede nævnt det...?) Det er spændstigt, lunt, blødt og giver en veldefineret maske. Min strikkefsathed passer med en 4 mm pind, som jeg synes er en rigtigt god størrelse - ikke for småt ej heller for stort. Det er velegnet til aranstrik, som er den del af strikkeverdenen, jeg lige for tiden udforsker og prøver af. Noget som jeg troede krævede mange, mange, mange, mange års erfaring for at kunne.
Garnet går til Kingscot, som jeg strikker et par rækker på hver dag - ingen time lange strikkeseancer bliver det til - men lidt har vel også sin ret.
Jeg har i øvrigt fået neglelak på min tommelfingernegl. Fordi Ivalo har neglelak på sine negle. Så vi går og beundrer hinandens neglelaks-malede negle. Note til mig selv: skal have anskaffet mig en god håndcreme... Halløj, hvad sker der for de runkne hænder og neglerødder...? Det er jo ikke fordi jeg laver havearbejde og sådan...
Her nede ser I to indkøb - lavet med 1 måneds mellemrum. En af vores lokale garnpushere stopper - hun har solgt sin forretning og sælger derfor billigt ud af sine garner. Jeg fandt et tilbud, der gjaldt 500 gram for 150 kroner. Efter flere besøg hos hende og mange ganges pillen ved garnet, slog jeg til. Jeg havde i forvejen 100 gram liggende, så nu har jeg i alt 500 gram uld-boucle, jeg egentlig ikke ved hvad skal gå til, men som jeg er forelsket i. Hvis man altså kan være forelsket i garn. Jeg fik 100 gram med af det her garn, som bliver til en halsvarmer af en slags. Så har jeg vidst fået styret mig med garnkøb for denne gang.
Jeg begrunder i øvrigt dette meget farverige indkøb med at jeg trænger til en farveeksposion, efter mange timer sammen med min grå Kingscot. (Lad venligst være med at komme med den meget indlysende kommentar, at jeg bare kan tage et kig i mit allerede eksisterende lager i stedet for nye indkøb).
Ivalo er forresten syg. Med feber, opkast (dog kun 3 gange) og snot. Hun var lige oppe og runde 41 - og da smuttede jeg lige til vagtlægen med hende. Hverken noget i ørerne eller lungerne. Virus. Hun er i højt humør, dog. Ellen? Hun er stadig snottet, men også i højt humør. Jeg synes vi er heldige, at det ikke er værre.
Kommer du forresten til Fanø? Jeg gør. (Indsæt selv smiley, der glæder sig meget)
7 kommentarer:
huh..hvem er det der lukker?
(dumme strikkekat der går glip af ALT for tiden)
Sikke noget med sygdommen, det er altid slemt når ens små har feber. Godt at høre at hun er i bedring.
Jeg er også helt vild med opera garnet!
Hvad med et stort putte-hygge-sjal i det faverige garn?
Kh Karen S
Man kan godt være forelsket i garn, det bliver jeg også sommetider, men om een ikke-strikker forstår det, ja det er jo så et spørgsmål
Trælst med sygdom. DM havde nøjagtig samme tur som Ivalo (minus feber - men mere øglen) for et par uger siden.
Suk - jeg raidede hende for knapper og andet godt (Hun havde Jane Hamilton).
Hvordan er det uldgarn i brug? Fnuller det?
God tur til Fanø, du skal en tur forbi Kunstladen, det er den fedeste butik.
Hilsen fra Forstæderne
overskud! Du har så meget overskud, at du burde tappe det på små bitte flasker og sælge af det! Sejt, Julia! Er så imponeret. KH
Overskuddet rakte heller ikke længere end til i eftermiddags. Da fik JEG et flejn-anfald og tog mig en lille lur.
Ivalos humør blev værre i løet af idag - i takt med Ålens og mit. For lidt søvn gør altså folk skøre i hovedet. Ellen har været den eneste, som har været glad i låget idag. Men hun har også sovet hele natten og lidt til.
Vi (mest mig, Ålen var på Kasino og vinde penge...) har været oppe meget af natten sammen med Ivalo.
Jeg går også kold lige om lidt.
Håber ungerne har det bedre.... Og er vild med dit uld-boucle...
Og du skal glæde dig for vildt til Fanø. Med husk at spare rigtig, rigtig, rigtig mange penge op ....
Hilsen Helle
Send en kommentar