Duftposer

Min mormor hæklede små hjerter, som hun fyldte med tørrede lavendler fra egen have. Der duftede altid af blomster hos min mormor. Jeg har nu lavet egen version af hendes duftposer - helt enkle små strikkede poser med plads til et lille stykke sæbe - lige til at putte mellem undertøjet i følge min mor; min mor mener duftposer skal ligge sammen med undertøjet, hvorfor, ved jeg ærlig talt ikke.

Jeg forestiller mig at sådanne duftposer kunne være vældig praktiske i ens uld-lager - hvis man nu kunne finde en duft, der var rar for os mennesker, men ikke så rar for møl, for eksempel.
Disse er improviseret - lige fra maskerne blev slået op, til de blev syet sammen.
Øverste eksempel er strikket med vævestrik - forskelligt på hver side, bare for variationens skyld. Det har givet et meget tæt stykke stof, som jeg kan forestille mig ville give smukke manchetter sammen med nogen små runde knapper. Måske perlomorsknapper. I en cardigan.
Nederste eksemplar har jeg kastet et improviseret hulmønster på hver side. Konstruktionen er nok ikke det mest elegante - det ville have været smart at strikke den på strømpepinde, jeg gad bare ikke de skide strømpepinde.
Sæberne, jeg har puttet i er nogen jeg fandt på apoteket - sådan nogen med kanel eller citrongræs i. Eller timian. De lugter i hvert fald godt.

2 kommentarer:

Annepålandet sagde ...

Lavendel er en slik duft, som mennesker liker og som holder møll borte! Det var derfor de brukte lavendel i tøyet før, for tøyet var jo ofte av ull. Men etter hvert kom jo møllkuler, som var mer effektive - men de stinker jo!

Jeg har også lært av moren min å ha duftposer og såpestykker i undertøyet. Dermed dufter det jo deilig når man tar det på, en følelse av luksus i hverdagen! Kanskje de brukte det i stedet for parfyme før, for parfyme var jo kostbart.

nynne sagde ...

Hej Julie
I mange andre lande 8 der hvor man ikke gror lavendel) bruger man Cedertæ til at holde mølene borte - jeg har blandet spåner fra ceder med lavendel der ligger ved mine uldsager.
Det er ret effektivt