Danmark i styrtregn

Det regner - hvilket du sikkert allerede har lagt mærke til.

På min lille tur her ud på Uni fik jeg et massivt flashback. Tilbage til 93´ - tilbage til Jylland - tilbage til Birtes gård. Birte er min mors livslange veninde - hende, jeg betragter som en ekstra Mor. Det var dér vi flyttede hen, da vi kom til Danmark - indtil vi fik vores eget hjem.

Jeg husker meget tydeligt træerne. Birte boede på landet - på en gård med gæs, køer, kat og hund. Der var mange træer rundt om hendes gård og en dag regnede det så vildt, som jeg aldrig i mit 12-årige liv havde oplevet.

Det var forår og min lillebror og jeg gik ud i regnen og legede rundt. Vi var pjask våde og det endte selvfølgelig med vi frøs og måtte ind og ha´ varmen i Birtes lune køkken.

Det regnede bare så vildt og der var en helt specielt lugt. Det lugtede af regnvejr - af forårs-regnvejr. Der lugtede af vådt græs og mudder. Af våde træer og lidt af ko og gæs. Det var en rigtig "dansk" lugt.

Det lugtede der af på vej til Uni.

Jeg blev selvfølgelig helt sentimental og måtte knibe en tåre. Den tur i regnvejret var efter mine forældres hårde skilsmisse - kulturshocket havde endnu ikke ramt mig og jeg nød hvor spændende det var at bo i Danmark. Jeg savnede min far på trods af det ikke var nemt dengang mine forældre boede sammen. Jeg var kun et barn og følte at Det Store Danmark måtte være det sejeste sted i hele verden.

Der kom nogle meget svære år derefter og jeg sidder tilbage med en følelse af at jeg er så taknemmelig for hvor mit liv er lige nu.

Men lige dengang - i styrtregnen - var det sjovt, spændende og skønt. Det var Danmark.