Hjemme-fuskeri

Endelig fik jeg afprøvet noget garn-farveri. Og jeg har lært dette:
  • Få ungerne passet mens man har varme på komfuret. Mellem lidt trøste-nus og noget ble-skifteri kom farveblandingen og dermed uld-garnet til at koge. Garnet er lidt filtet. Men det er jo en charme. Eller noget.
  • Man skal have en meget akkurat vægt. Det har jeg ikke. Tror der kom lidt for meget - af lidt af hvert i gryden. Kunne have farvet flere bundter end disse to - men grundet jeg IKKE havde FrikadEllen passet, stoppede jeg.
  • Jeg skal IKKE røre rundt i gryden ret meget - hvis altså jeg vil have en ujævn farve. Og det gik jeg efter, men den blev ikke ujævn nok, så at sige.
  • Det er en anelse besværligt først at skulle sætte feddet på garnvinden, nærmest rive garnet fra hinanden for at få dem over på krydsnøgleapparatet - for derefter igen over på garnvinden, så det kan tørre ordentligt. Jeg kan kun fremhæve endnu en gang: Lad ikke garnet koge! Ikke engang en lille smule.
  • Vær sikker på at den dims, du måler temperatur ned virker rigtigt. Jeg er ikke sikker på at min virker helt rigtigt.

Til gengæld synes jeg farven er helt rigtig. Jeg puttede lidt mere lilla end blå - billedet snyder lidt. Og det er blevet ret pænt, synes jeg.

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvor er du bare modig. Det er blevet rigtig flot.
Men det er nok en god ide at få pigerne passet næste gang :)

Birgitte sagde ...

Hehe :)
Det ser ellers godt nok lækkert ud - skøøøn farve! Også selvom den er mere lilla end på billedet - mit kamera kan ikke blålilla, så jeg forestiller mig nemt hvordan det egentlig ser ud ;)

Ulla sagde ...

Fede farve!
Du skal ikke røre for meget rundt, garnet filter. Hmmm måske jeg skulle eksperimenterer i haven en dag.

Julia Zahle sagde ...

Ulla - jeg rørte ikke som sådan - vendte garnet 3 gange i alt - meget forsigtigt.

Nå - off to SDU...

ANNEPÅLANDET sagde ...

Nydelig farge! Hva slags farge brukte du?

hanne sagde ...

øhhmmm et forsigtigt hint, garnet må altså gerne koge, til gengæld må man ikke tage det op af gryden før vandet er koldt?? det er ihvertfald hvad jeg har lært, og brugt :)

Anonym sagde ...

Det er godt nok en smuk farve!!! Jeg synes, det ser super godt ud at garnet er lidt "filtet". Glæder mig til at se, hvad du finder på at lave med det ;)

Unknown sagde ...

Wee - du er sgu da sej, at du farver selv! Hatten af for et fedt resultat.
Hvad skal det blive til?
Knus

Strikkeheksen sagde ...

Sikken et heksebryg, du haft i kog ;-) Men farven er da blevet helt fantastisk :-)