Sej dag

  • Ellen og Ivalo bliver vækket - Ellen vil ikke rigtig vågne - hun bliver ved med at ligge sig ned og sove videre.
  • Ellen og Ivalo bliver puttet i bad - Ellen plejer at plaske det hele til, men det lykkedes hende at falde i søvn hele to gange mens jeg vasker hende. Ivalo er meget dygtig og får vasket sit hår uden bøvl.
  • Tilbyder nu Ellen vand og morgengrød, men hun vil ikke have nogen af delene. Hun falder i søvn i højstolen.
  • Ringer til Lægevagten, der synes det hele lyder underligt og anbefaler vi besøger skadestuen. Lægevagten beder os blandt andet om at sætte Ellen på gulvet for at se hendes reaktion: Hun piver 3 nanosekunder og lægger sig så stille, helt flat på gulvet.
  • Ankommer til skadestuen og Ellen er vågnet lidt i blæsevejret på vej derhen fra bilen. Skadestuen afviser os og henviser os til egen læge. Vi kører direkte op til vores læge og kommer heldigvis ind inden hans åbningstid. På turen derop er Ellen igen faldet i søvn.
  • Hun bliver undersøgt og vi sendes videre til OUH til blodprøver.

På vej til OUH bliver jeg sat af på Campusvej - der er jo en eksamens-opgave, der skal løses. En trilliard opkald hjem og til lægen kan senere konstatere at Ellen tilsyneladende ikke fejler noget andet end et underligt stort behov for søvn. Og generel vrøvlethed.

Hun har heldigvis spist aftensmad i store mængder - men ikke fordi jeg har set hende siden i morges, for hun var puttet, da jeg kom hjem. Ivalo er lige faldet om i sofaen og snorker vellystigt.

Er det sådan det er, når man er travl familie i Danmark? Jeg har ikke fået kysset min yngste godnat, ikke holdt hendes lille hånd mens hun fik stukket en væmmelig nål i sin arm. Jeg har ikke nået at snakke med min ældste om et lille optrin i børnehaven mellem hende og to andre piger. Min mand og jeg har lige akkurat nået at sige hej og farvel - han sidder nu ude på sit arbejde.

Til genæld er jeg færdig med min opgave. Og jeg kan strikke lidt, når min hjerne igen er i stand til at slå lidt fra.

Mormor er tilkaldt til pasning i morgen, mens jeg afleverer min total-seje opgave om Kotkin og Hellbecks versioner af Stalins Rusland.

6 kommentarer:

Nette sagde ...

Ej, hvor underligt. Og hun er helt frisk igen?
Man bliver altså nervøs, når man står med sådan noget. Jeg fornemmede tydelige i dit indlæg, hvordan isen i maven langsomt smelter....
Godt bedring med den lille, og tillykke med opgaven.
- Og tænk nu ikke mere på det der med mor-var-ikke-til-stede-da-det-brændte-på. Det kommer du alligevel ikke nogen vegne med, og ingen har lidt nød. :-)

Tina sagde ...

KNUS til jer!! Sikke en dag og sikke en forskrækkelse det må have været! Men godt det ser ud til "bare" at være træthed. Jeg håber imorgen går meget bedre for jer allesammen :)

Susanne sagde ...

Øjj - det var da en barsk dag ! Men godt at hun har en far der også kan holde i hånd.... nogle gange bedre end os mødre, som smitter vores børn med egen angst og nervøsitet i de situationer :o)
Håber at hun har fået sovet ud idag og at du kan nyde at du er KLAR med opgaven! Rigtig god pinse til jer alle.
Bjørnekram fra Silkeborg

HANNE sagde ...

Uha, Julia, jeg nåede lige at tænke på hendes blå øje, inden jeg fik læst færdigt...
Godt det ikke var alvorligt :O)
Hav en dejlig pinse, håber vi får arrangeret noget Fanø-møde snart :O)

Anonym sagde ...

Sikke da en sovetryne. Godt der ikke var noget i vejen.
En far er altså lige så god som en mor.
God week-end i det skønne vejr.

Anonym sagde ...

Det lyder godt nok som en sej dag, men I kom igennem den trods alt.
God bedring til den lille, tillykke med afleveringen og sidste men ikke mindst god pinse :-)