Sorbet-agtigt...

Dagene flyver afsted - og så føles det alligevel som om tiden står stille. Eksamenstiden nærmer sig og med det, følger forberedelse. Altså forberedelse ud over den forberedelse, der er lavet i løbet af semesteret.

Jeg havde en dejlig aften i Lunderskov - der blev grint og talt. Men indtrykket af Julia som en sød, sjov og stærk kvinde er nu det, der står stærkest.

Jeg har for en lille uges tids siden lavet dette bundt færdigt. Det er disse fibre (ravlink), der nu ser sådan her ud. Jeg farvede dem med påskeægsfarve - sådan lidt på slump. Og det er lykkedes ret godt - selvom de her pastel-agtige farver måske ikke lige er mig. Regnede dog heller ikke med mere end noget pastel-agtigt noget. Der er 54 gram og ca. 265 meter garn - ret gdt, synes jeg. Det var i hvert fald det, jeg gik efter. Jeg har sendt bundtet til USA som en ekstra lille overraskelse - nu er det spændende at se om modtageren læser med her...

Til gengæld blev rokken fri for fibre og jeg er gået i gang med fibre købt hos denne dygtige kvinde - og det er en drøm at sidde med. Minder meget om BFL-fibrene fra Birthe P.

Jeg væver rundt mellem mange projekter for tiden - kan ikke rigtig samle mig om et projekt - og da jeg har besluttet mig for at jeg ikke vil sidde og strikke i noget, jeg ikke gider - ja - så har jeg accepteret det må være sådan. Men lige for god ordens skyld, så drejer det sig om:
  • Kingscot, som mangler et forstykke.
  • Og Peacock Feathers, der strikkes sporadisk på - gennem det sidste halve år nu, tror jeg.
  • Så er der en selv-komponeret vendestriks-noget i noget retti lækkert garn fra Tanterne, som Susanne lige mente var noget for mig. Og det var det. Det giver nogen flotte striber
  • Der lurer også noget tykt, tykt uld oppe på skænken, men hvad det skal blive til - ved jeg ikke endnu. Jeg lurer bare på det. Og det lurer tilbage på mig. Hele tiden.
  • Så har jeg strikket et bærestykke, der er fusioneret mellem Helgas Coral og noget linnings-noget på en nederdel fra en strikkebog, der i øvrigt også er en Helga-model. Men den blev ikke rigtig, så jeg ved ikke rigtig, hvad jeg vil gøre med den nu. Eller OM jeg vil gøre noget ved den. Så den får (også) bare lov til at ligge og flyde. Indtil Ålen ikke gider se på den mere og "lægger den på plads" et eller andet sted, hvor jeg har noget andet uld liggende. Og når jeg så endelig finde ud af hvad den skal bruges til, kan jeg ikke finde den. Og så mange kvadratmeter har vi altså heller ikke.
  • Så har jeg ligeledes farvet noget tykt uld, men det blev da helt mislykket og grimt, så det skal da bare farves over igenigen. Det glæder jeg mig til!

Nåja. Ellen går. Hun kan gå fra den ene ende af stuen til den anden ende af stuen. Vakkelvormt og med mellemstop, hvor hun er liiiige ved at få overbalance, men kan afværge med sin lille buttede hånd. Men hun går. Bedre og bedre for hver dag. Om 5 dage er hun 11 måneder.

Og Ivalo gynger selv - altså får selv gyngen igang og alting. Og det er stort for hende - derfor også for mig.

Og lige om lidt er det sovetid for mig - vi har en lang dag på Sjælland foran os - heldigvis i godt selskab. Det er det altid med Stylterne. Og vi har glædet os længe.

2 kommentarer:

Mette sagde ...

Smukt, Julie.

Gitte/ditogdut sagde ...

Hvor ser det lækkert ud.. Skønne farver!