Jeg havde jo rokken med på camping denne weekend...

Og dette er nogle få af de kommentarer, jeg hørte:


  • "Arj!!! HVAD laver du??!!" Spurgte 11 årig nabo. Efter jeg forklarede lidt var svaret: "Sejt!!"
  • "Far, hvad laver damen?" Far og datter stillede sig ved hækken og kiggede helt åbenlyst. Jeg sagde hun gerne måtte komme hen og se. Hun rørte, stillede en masse, masse spørgsmål og sidste kommentar var: "Sejt!". Senere kom jeg gående oppe fra købmanden, da jeg møder pigen; denne gang sammen med sin bedstemor. "Se, det var hende damen med garnet, jeg fortalte dig om!" Da vi så havde pakket bilen i formiddags, og rokken var spændt fast i sikkerhedsselerne, kom hun igen gående og smed lige et: "Nå, den er godt spændt fast hva?!".
  • Mand og kone kommer gående. Manden smiler meget stort til mig og jeg smiler tilbage. Han fanger sin kones opmærksomhed, som så nærmest vrider halsen af led for at få et kig. Om eftermiddagen kommer de så gående forbi igen og manden spøger om der snart er nok til en sweater. Festlig fyr!

Mest af alt, er jeg lidt overrasket over hvor mange af ungerne, der syntes det var "sejt". Det passer mig meget fint, for det synes jeg også det er.

Ålen synes vidst bare jeg er lidt sjov nogengange. Jeg var færdig med at spinde begge bobbins og skulle så til at tvinde, da aftensmaden var færdig. Satte mig ved bordet med kommentaren: "Så skal jeg snart tvinde, jeg glæder mig!" Ålen klukkede lidt af min iver. Jeg tror bare han ønsker sig en hobby, han kan gå lige så meget op i, som jeg gør med håndarbejde.

7 kommentarer:

christunte sagde ...

Jeg synes også du er for sej... Er det snart på tide med et "rokker"-rygmærke?

Birthe P sagde ...

Hvis man ikke lige er indstillet på at skulle svare på en masse (mere eller mindre intelligente) spørgsmål og nærmest at blive betragtet som en offentlig tilgængelig museumsgenstand, ja så skal man bare spinde hjemme hos sig selv. Jeg har det lidt ligesom dig, Julia: jeg synes det er skønt når børnene spørger og kommenterer hvor sejt det er, men har det lidt sværere med de voksne (især de "festlige" mænd) der nogen gange bare står og glor, andre gange synes man skal have deres bedstemors livshistorie inden de går videre, fordi hun havde sådan en spinderok som hun vistnok spandt på, rigtigt garn, af fåreuld!..
Mange ældre mænd holder meget af at snakke om rokkens teknik og mekanik, mens yngre mødre plejer at haste forbi med et fast greb i ungen, der selvfølgelig stritter imod, og hurtigt forklare at det er en slags gammeldags symaskine som man bruger til at væve på.. ;-)
- For det meste er det meget underholdende at spinde ude.. :-)

Julia Zahle sagde ...

Christunte - et rokke-rygmærke - det va en god idé! "Jeg kan også rokke!" *G*

Birthe - det var for det meste sjovt, men jeg lod være med at kigge op så ofte. Ålen min sad dog med solbriller på slappede af mens jeg spandt og fortalte, der var mange, der kiggede.

Jeg undrer mig dog over dem, der nærmest blev flove over deres unger spurgte hvad jeg lavdede. Hvis jeg ikke var forberedt på spørgsmål, tog jeg den ikke med ud i det fri.

Anonym sagde ...

Det er vel lidt det samme som at strikke i offentligheden... der er jeg også altid klar til at svare på spørsmål ;)
Det lyder som om, du har haft en dejlig spindeoplevelse, med indbygget morskab ;)

Glæder mig til at se garnet ;)

Anne D sagde ...

Det er dejligt at have en hobby man kan være passioneret omkring. Jeg har veninder der misunder mig mit forhold til håndarbejde: At jeg kan blive helt høj og få gåsehud på armene ved at besøge en spændende stofbutik i udlandet. Hvis jeg havde mødt dig på en campingplads var jeg også kommet hen for at kigge.

Charlotte Illum Larsen sagde ...

Jeg har altid strikketøj med mig - håndtasken er stor nok til det... der bliver strikket på bænke - på færgen - i venteværelser - allesteder.. herhjemme slæber jeg tit rokken ud i det gode vejr - og så mærker jeg en ro - ikke kun fra mig men også fra dem der kigger på.. og de syntes også det er både sejt og mærkeligt... de forstår ikke helt at man gider når man kan købe garn.. de forstår ikke helt at man strikker en dyr bluse når man kan købe en billigere maskinstrikket... stakler.. knus fra Ærø

HANNE sagde ...

Det er da skønt de spørger og herligt med spinderi i det fri. Du går rigtig til den og får spundet de smukkeste garner. Nu glemmer du vel ikke at strikke af det :O)