... jeg ser lidt mere lyst på i dag.
Måske fordi jeg ikke har nogen eksamens-relaterede opgaver, der skal afleveres. Jeg afleverede min skriveøvelse om hvordan persisk materielkultur påvirkede den athenske elitekultur i det 6. og 5. århundrede f.v.t i går.
Selvom der stadig sker meget i hverdagen, er det som om der nu begynder at blive mere struktur over det. Der har selvfølgelig været en tilpasningsperiode med min kostændring (som i øvrigt nu har resulteret i 8,2 kilo mindre at slæbe rundt på) som har taget meget indhug i tid og koncentration. Min evige forkølelse er endnu ikke stoppet, men jeg er ikke længere forkølet nok til at skulle blive under dynen (på trods af nogen på et af mine hold mener mit snotpapir og pudsen næse er frygtelig træls og grund nok til jeg bør blive hjemme); jeg har ikke feber og energien er tilbage.
Jeg må sige at mit største irritationsmoment lige nu er tørre læber - og det er jo ikke engang noget, jeg er ret irriteret over....! :-)
Ellen siger klart og tydeligt Mo-ar - og jeg synes det er verdens dejligste vækkeur - også selvom klokken er 5 om morgenen.
Og nu - nu skal der syes øjne på fiskehuen!
1 kommentar:
SKØN hue!
Det lyder som om det går rigtigt meget bedre, dejligt! Jeg er ret imponeret over din standhaftighed i forbindelse med kostomlægning. Har du evt. læst Tina Bilsbos bog: Dagbog fra en sofazombie? Hun skriver om sin kostomlægning, og dét er altså interessant og meget humoristisk skrevet.
Jeg har i øvrigt lagt en lille opgave til dig på min blog ;O)
God week-end
Send en kommentar