Hun lærte mig at tænke en idé helt færdig før strikkeprøven laves. Kom derfra med en slags afkrydsnings-liste med diverse ting og sager, det er vigtigt at forholde sig til, når man kaster sig ud i at designe sin egen model. Det hele virkede så ligetil og jeg følte mig lidt... dum fordi det var lidt i den kategori, der kan betegnes som "logisk tænkning". Men hun serverede sine råd på en god måde, der ikke fik mig til at føle mig lidt.... dum...
Men jeg erfarede også at en del af at designe også handler om erfaring. Den erfaring man får, når man arbejder med mange forskellige slags garner og modeller. Man lærer hvordan et stykke strikket stof falder, hvis det er strikket fra side til side i hør. Eller hvornår det er smartest at lave raglan på hver 4. pind i stedet for hver 2. pind.
Det handler også om bare at prøve sig frem, hvis ikke man kan regne sig frem til et resultat. Hvordan kan man lave denne model lidt bredere? Vendepinde, smock, læg? Jeg har prøvet mig frem med firser-blusen fra Helga´s nyeste bog "Strikketøj" og er kommet frem til at den mest simple løsning og så var den bedste. Jeg strikker bare modellen lidt bredere ved at strikke stykket mellem halsen og udtagningerne efter ærmet længere. Men - der er andre modeller på pindene, så der går vel nogen tid før denne påbegyndes.
Jeg fik også en fornemmelse af Lene. Hun virkede sød og hjælpsom. Hun lyttede til mine måske små-fjollede spørgsmål og kom med løsningsforslag, der var gode at arbejde videre med.
Workshoppen startede med en præsentation af modellerne fra Hønefødder og Gulerødder, Strik - Naturligvis! og hendes nyeste bog: Det er ganske vist...
Jeg har lidt svært ved at få startet på denne del af indlægget, fordi der er så mange ting, jeg gerne vil dele med jer, som måske handler mest om at jeg blev lidt vild med Annette... jeg kan nemlig godt kan lide sådan nogen sjove og pudsige mennesker som hende. Jeg gad for eksempel godt sidde en eftermiddag med Annette nede på 4-tal mens vi drak en porter eller to.
Annette er lidt... pudsig. Det kan I nok selv regne ud, hvis I kender hendes design. Det er pudsigt og lækkert. Hun har øje for detaljen og de sjove teknikker. Hun fortalte at hun trives godt med at sætte rammer for sit design - et tema. Men jeg må sandelig sige at hun forstår at bruge alle tænkelige virkemidler og tricks inden for den ramme! Hun har den her sans for finurlighed - men også ynde; en ynde, jeg håber vil være i stand til at smitte af på mig, når jeg tager min færdige, men endnu ikke påbegyndte Hvirvelstrøm på.
Jeg fik lov at prøve Hvirvelstrøm - og den er SÅ flot på mig! Jeg skyndte mig hen til Kunstladen og erhvervede mig bogen. Jeg følte mig ikke slank - men bestemt smækker i den. Det hjalp selvfølgelig at der sad andre omkring mig og sagde den så godt ud på mig...
Annette havde eget design på. Løvfald og en slags vandfalds-bluse på - og hun så hamrende godt ud! Jeg tog et billede - jeg undskylder billedkvaliteten, men jeg var ved at løbe tør for batterier og havde ikke strøm nok til flere billeder. Hun havde strikket den op i blå farver og hele idéen med at lade den ene farve løbe med hele vejen og så kun skifte farve i een tråd er genial. Det får hele nederdelen til at hænge sammen men stadig have lidt spræl i sig.
Der er desuden en herremodel - Frost - som jeg har på fornemmelsen vil være helt rigtig til Ålen.
Vi besøgte Kunstladen stort set alle dage, vi var på Fanø. Første dag nærmest faldt jeg over dette garn, som derefter nærmest overfaldt mig og tvang sig ned i min taske. Min Strikke-Kumpan fandt så disse to ting... Hvad kom du til at tænke på, da du så dem?
Kunstladen har mange lækre garner og andre sager af ikke-strikke relaterede ting - dem lagde jeg dog ikke ret meget mærke til. Vi fandt dog nogen færdig-strikkede punge, som jeg en dags tid gerne vil kopiere.
Margit var hver dag i butikken og spredte hygge og stemning og var i stand til at få mig til at føle mig velkommen på trods af mange kunder og meget travlhed. Skulle jeg komme til Fanø igen engang, er det sikkert og vist, jeg beøger Kunstladen igen.
Selvfølgelig skulle jeg forbi Tanterne og hilse på. Et par gange. Et lille kram og en sludder, når der var tid til det. Den ene Tante mente jeg stalkede dem - og hun har måske ikke helt uret - for de ER søde og har mange lækre ting ud over garn, som jeg selvfølgelig mener I alle sammen skal have fingrene i. Tag et kig forbi deres webshop, men hold jer endelig ikke tilbage med at besøge butikken i Odense - der er en god sandsynlighed for jeg er på besøg.
Ann´s vest er stadig på pindene, dog har jeg fordybet mig i Pebbles efter jeg har strikket rygstykket 4 gange og endelig indset hvad jeg gjorde forkert. Ærmerne strikkes lige nu og jeg regner med at jeg om lidt kan gå igang med bærestykket og Ivalo endelig kan få den nye trøje, som hun har plaget efter, siden hun mærkede på garnet og udbrød: "Neeeeeej, mor, det er SÅ blødt!!"
Jeg faldt for en sprit-ny model - Valmue-Jakken. Jeg har haft drømme om den - og faktisk savnet den lidt; på trods af jeg aldrig har ejet den. Det er en jakke strikket på tykke pinde, men som sidder helt fantastisk på mig! Jeg har allerede lavet en lille sparegris, og håber jeg inden længe kan tage et smut forbi Tina og få mit kit med hjem. Hvis du ikke har mulighed for at komme fordi Tina selv, ved jeg at Tanterne forhandler hendes kits, så det er bare om at gå ombord i lækkerierne og så bestille!
... var også på banen og Hanne og Annes vest-kit i sprælske farver gik som varmt brød. Ganske forståeligt; hvem kan ikke stå for godt design og billigt garn? Det skal liges at den største størrelse snildt passer mig, der er en stor xxl. Jeg var så heldig at dele sommerhus med Hanne, der havde to veste med og alle 4 sommerhusbeboere prøvede vestene på - og vestene i de to respektive størrelser sad godt på alle 4.
Der var så mange andre indtryk - mange kvinder havde deres prale-strik på, der fik mig til at føle mig utilstrækkelig i min strikke-kunnen, mange boder havde lækre garner og skønne modeller, der fik min indre to-do-liste til at crashe og min menneskelige hard-disk til at lugte lettere brændt af overload.
Uanset hvor meget jeg nød dagene torsdag til mandag, var der flere gange hvor jeg savnede mine unger så meget at jeg måtte have et kram eller måtte ringe hjem for at få lidt børne-larm i øret. Vi fik god mad og mødte mange strikkere; nogen der også bloggede, andre der læste med, men mest af alt, så emmede Fanø af kreativitet og uld. Og netop derfor er det min klare intention at jeg skal med næste gang om 2 år.
4 kommentarer:
Det var en fantastisk weekend...så forbåbentlig støder jeg ind i dig om to år!! for jeg skal helt sikkert til strikkefestival igen
:-)
Dejligt med en beretning fra Fanø.
Vil SÅ gerne med næste gang...
Tak for en super stemningsberetning fra Fanø. Tror mere og mere på, at det også må blive min tur en gang. :-)
Dejligt at möde dig, ogsä selvom det kun var meget hurtigt.
Send en kommentar