Efter jeg havde ramt hovedpuden og var få vejrtrækninger fra at falde i søvn, kom jeg i tanke om at jeg ganske kort rendte ind i Vivian Høxbro på Fanø. Jeg kan kende hendes design på lang afstand og er faldet pladask for hendes livlige brug af farver. Jeg har læst hendes bøger igen og igen - de var i øvrigt nogen af de aller-første bøger, jeg købte, der handlede om strik.
Lige præcis hendes måde at bruge farver på er noget, jeg altid har kunne lide. Der er altid "noget", som øjet fanger; en lille provokations-farve, der holder øjet vågent og som gør een glad. Eller - i hvert fald een som mig.
Jeg vil betsræbe mig på at komme med på en af Vivians workshops næste gang - hvis hun da beslutter at hun vil være med igen. :-) Og skulle hun udgive en bog om farver i strik, kan jeg ikke se andet fornuftigt i det - end at den skulle ende på min hylde.
I mellemtiden kom der en pakke fra Christel Seyfarth i lørdags. Vi var ikke hjemme, da Posten var her, men han lagde en fin seddel til mig om at jeg kunne hente pakken mandag nede på Brandts.
Jeg undrede mig, men Ålen undrede sig nok mest og kommenterede på sedlen fra Posten... jeg hørte ikke helt efter, men noget tyder på at han godt ved hvad et kit fra Christel Seyfarth koster...
Pakken blev flået op, inden jeg satte mig på cyklen og til min store glæde erfarede jeg Christel havde trukket mig som vinder af et Geilsk Kit!! At pakken var sponsoreret af Tante Grøn, gjorde det bare hyggeligere og jeg besluttede at tage en tur indenom Tanterne på vej hjem for at takke for donationen.
Jeg fik byttet kittet for Geilsk Garn i tynd uld i stedet, samt en stor knap til min fremtidige lækre Hvirvelstrøm, der er endt med at skulle strikkes op i en dyb grøn farve (farve nummer 19).
Stor tak til Christel og Tanterne!!!
7 kommentarer:
Tillykke! Sikke en fed overraskelse..
Forresten - han lyder ret kvik, ham manden! Lidt for kvik, måske?
Tak! Jeg vælger at tro at han kender til Seyfarths priser fordi han engang har tænkt sig at forære mig et kit. Sådan noget kan han nemlig godt finde på. Han vælger dog altid at forkæle mig på meget uventede tidspunkter, så jeg passer mig selv og lader mig forkæle, når han synes jeg trænger... *G*
Ih hvor dejligt! Det lyder som en go dag :)
Hahah, det er derfor, jeg holder manden heeelt fra sådan nogle sider i forbindelse med ønsker! *fnis*
Tillykke med gevinsten!
Tillykke med gevinsten.
Hihihi Hr strikkeforsker er fuldstændig klar over hvad Seyfarth koster, men jeg skal vist være færdig med den sidste garngave førend han sponsorere en igen.
Dejlig overraskelse, tillykke :O)
Hej
Julia
Tillykke med garnet. Glæder mig til at se hvad du får lavet:-)
Bente
Send en kommentar