Finitis!

Endelig blev Pebbles færdig. Lavede strikkeprøve helt tilbage i september - fik strikket forkert ret så mange gange inden jeg fik hul på mønsteret og så gik det ellers stærkt. Indtil hjemmecomputeren gik kold sammen med mine strikkenotater. Uden strikkenotater - ingen strik. Jeg kunne ganske enkelt ikke gennemskue hvor og hvilken række jeg var kommet til.

Og dette på trods af at Sanne var så sød at sende opskriften en ekstra gang, så jeg kunne blive færdig.

Men efter hjemmecomputeren var kommet hjem igen, var det svært at slippe mine nye projekter og Pebbles lå pænt og ventede på mig - indtil i dag, hvor jeg blev så hurtig færdig at det undrer mig hvorfor det har taget mig så lang tid at tage mig sammen til at lave den færdig...

Sannes design er perfekt. Helt ned til mindste detalje og alle elementer er tænkt ind i opskriften. Alligevel har jeg lidt besvær med at læse opskrifterne. Ikke fordi de fejler noget, men på grund af måden de er skrevet på. Måske det også har noget at gøre med at jeg bøvlede en del med at komme i gang med opskriften og at der var en lang pause mellem strikkeriet.

Jeg blev noget i tvivl mens jeg strikkede bærestykket færdigt - det så ud som om proportionerne var helt forkerte, men det hele gav mening efter jeg fik lukket de sidste masker af.

Der er planer om mere af Sannes design, måske den her eller den her? Begge girly-ficerede, of course.

Garnet er Merci fra Filcolana - en bomuld/uld blanding, hvilket jeg har et ambivalent forhold til. Det er lidt anstrængende at strikke med - og fnuldrer fælt under strikning, hvilket jeg erfarerede flere gange efter jeg var kommet ud af døren og ud på Campusvej. Til gengæld er garnet supersmukt efter vask og tørretumbling og dejlig blødt og varmt uden noget kradser. Jeg ved også det holder sig smukt og pænt - givet det bliver tørretumblet. Uden tørretubling bliver det slasket.

Du kan se et detaljeret billede af knap og retstrik lige her.

Og her er så et detaljeret billede af min korte kjole/lange tunika. Jeg har strikket efter Kjole Med Perlebesat Bærestykke fra Helga Isagers bog Strikketøj. Strikkefastheden var spot-on og jeg gik straks i gang. Efter bærestykket var færdigt og jeg havde strikket 5-6 rækker glatstrik, fik jeg en fornemmelse af at ærmegabet var for lille.

Efter et kig i bogen, kunne det konstateres at ærmegabet på modellen så lille ud - og efter et par timers forsøg med at pille op og samle masker op igen, endte jeg med at pille hele bærestykket op og starte forfra med enkelte ændringer.

Bærestykket skal ifølge opskriften strikkes på pind 3½ mm. - dette giver et lille halshul - men jeg ville gerne have haft den lidt mere udringet, så jeg gik et halvt nummer op til 4 mm. Effekten blev som forventet. Efter bærestykket, strikkede jeg raglan til jeg delte til ærmer og bul - satte bullen til hvile, mens jeg strikkede korte ærmer på kjolen.

Derefter var det bare at strikke til jeg ikke gad mere - og besluttede det var omkring kort kjole/lang tunika-længde.

Efter lidt væven omkring hvordan jeg ville slutte af - for ville ikke slutte med den lille hulmønster-række, som Helga bruger (har en mistanke om at den ruller). Besluttede mig til sidst for at gå et nummer ned i pindestørrelse og strikke nogle omgange perlestrik. Ingen rullende kanter, perfekt.

Garnet er en tråd koksgrå shetlandsuld fra Garn.dk og en tråd sort Kauni Lace. Jeg er ikke kradsesart, så jeg kan snildt bære den med kun en undertrøje indenunder. Nu har jeg haft den på (sammen med mine nye paillet-leggings) i flere dage og den er bare blevet mere blød og lækker i brug.

Jeg har syet en hel masse perler og pailetter på - det tog en aften og lidt af natten, men bestemt tiden værd. Det var ikke fordi det var besværligt - det tager bare sin tid at sy 180 perler og pailletter på et bærestykke.

Se et ringe billede af kjolens helhed her.

Og næsten til slut - min kæmpe halsedisse. Strikket i flere garner - fra 1-trådet blød håndfarvet uld i blå/lilla toner til sprød shetlandsuld (4 tråde sammen) til en rød detalje - bare fordi jeg havde lyst. Jeg kan ikke huske hvor mange masker, jeg slog op, men omkring 40-45 stykker og så strikkede jeg til jeg ikke gad mere. Jeg fik syet halsedissen sammen og jeg har faktisk gået meget med den siden den blev færdig tidligere i december måned. Selvom den er stor og tung, er den rar at have på - og virker som et kæmpe blødt smykke.

Det meste af halsedissen er strikket mens jeg så Life Of Brian sammen med Antik Studieguppen på Uni. Hyggeligt og sjovt.

Til allersidst - en Felicity-hue. Billedet yder overhovedet ikke retfærdighed til hverken huen eller mig, så I må bare nøjes med et link til et billede. Se detaljer om huen her på Ravelry.
P.S: I kan se lidt af kjolen på Felicity-billedet. *<:-)

2 kommentarer:

christunte sagde ...

Har lige kigget på din kjole på Ravelry. Hold op, hvor den klæder dig! Virkelig et flot arbejde!

HANNE sagde ...

Skøn og strik, Julia. Godt du gjorde den færdig - Pebbles, den klæder hende den store :O)