Et pletskud

Det her er bare et perfekt billede af troldeungerne - det blev taget på Farfars 70 års fødselsdag, hvor pigerne var det eneste barnlige indslag. De var søde, dejlige og lavede (for det meste) ikke noget ballade.

Her nedenfor et billede fra et dameblad, jeg husker ikke lige hvilket det var. Bladet lå i venteværelset på Svendborg Sygehus og det var min mor, der så dem. Det skal forestille at være inspireret af forskellige kulturer - i dette tilfælde den grønlandske nationaldragt.

Jeg synes ærlig talt det ser fjollet ud. Ikke på den sjove og finurlige måde, men på den latterlige og kiksede måde. De der støvler er helt forkerte og det føles lidt som om nogen har gjort grin med de ellers så smukke kamikker, jeg husker at have set til så mange festlige lejligheder og selv havde på til min konfirmation.

Jeg er til gengæld ret vild med den lilla krave, man lige kan skimte. Inspirationen er der - og man kan ane den, men den er ikke efterlignet så meget som støvlerne er.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Super billed af dine piger.
Jeg kan nu heller ikke se det grønlandske i de støvler. Jeg husker både dig og din grønlandske dragt som utroligt smukke da du blev konfirmeret.
Knus Annalise

Anonym sagde ...

Aj et super billede af pigerne...

Bettina sagde ...

Jeg bemærker en anden sjov ting: "Isbjørnehuen, er som så meget andet af Peter Jensens håndstrik fabrikeret af familie og venner i Jylland."
Hvordan kan en isbjørnehue være strikket??

Bettina sagde ...

I øvrigt så er denne tråd interessant:
http://www.facebook.com/topic.php?uid=60582941812&topic=7220
Og jeg er nok enig med dem, der mener, at der i bund og grund er meget fedt med opmærksomheden. Design handler bl.a. om fortolkninger og visioner (det burde du nok kunne gennemskue, Julia *s*), men jeg kan godt se, at hvis det kommer en kultur så nær, som man selv er en rodfæstet del af, så er det svært at se på det med åbent sind. Kender det delvist godt som sønderjyde (og med grønlandsk stedmoder).

Nette sagde ...

Sikke dog et godt billede af pigerne. Man fornemmer, hvor meget deres latter og tilstedeværelser varmer. :-)

Julia, jeg er ikke helt enig med dig. Og det er nok fordi, jeg skammeligt aldrig har kigget nærmere på grønlandsk tøj.
For mig er det "bare" sådan noget, der er der, og jeg stoler på, det er som det skal være.
Umiddelbart tænker jeg på Alperne, Østrig og Holland, når jeg ser de støvler, men når du så siger Grønland, og jeg samtidig kan se kraven nederst til højre, så tænker jeg "Nå ja, det kunne selvfølgelig også være en fortolkning af det."

Men jeg tror dig, når du skriver, det nærmest er en fornærmelse mod den ægte varer, skammer mig over slet ikke at have bare lidt styr på, hvordan det burde se ud, og må indse, jeg bliver nødt til at opdatere min viden indenfor den grønlanske klædedragt meget snart. For det er da pinligt.

:-)

Lisbeth Bula sagde ...

Hele bloggen din er en fest for en som liker strikk! Men jentene dine tar alltid førsteprisen. Du har de søteste småjenter i hele Danmark tror jeg!!!