Endelig!

Jeg blev optaget på religion - jeg blev glad. Men det var mit andet valg - jeg ville allerhelst have tilvalg i samfundsfag, men det rækker mine matematiske kundskaber desværre ikke til.

Så sad jeg en dag og klikkede rundt på SDU og faldt over det her. Hjertet begyndte at hamre og nu vidste jeg hvad jeg allerhelst ville vælge. Det var Litteratur & Formidling. Jeg nærlæste læseplanerne, kursets opbygning og det var så rigtigt. Jeg vil gerne formidle historie og gerne via museumsarbejde. Mit næste valg er undervisning på et gymnasie, men allerhelst via et museum. Så efter lidt snak frem og tilbage med Ålen om arbejdsløshed, arbejde og drømme, blev det Litteratur & Formidling.

Statistikken for historikere er god hvad angår arbejde efter endt uddannelse. Vi får gode redskaber med vores uddannelse, der giver mulighed for arbejde både inden for det offentlige og private arbejdsmarked. På denne måde kan jeg stadig undervise i historie på et gymnasium, men det åbner gode muligheder inden for museumsarbejde. En win-win situation!

Men - der har ikke været mange tilmeldinger til dette tilvalg. Faktisk så få, at der har været tvivl om det overhovedet blev oprettet! Jeg har følt det som en gyser siden jeg først kontaktede eksamenskontoret i håb om de ville optage mig og først i dag har jeg fået at vide at jeg skal læse Litteratur og Formidling fra september og 1 år frem inden jeg vender tilbage til historie på min kandidat.

Oh, hvilken fryd det er at vide hvad jeg vil og at det er muligt!

5 kommentarer:

Birgitte sagde ...

Fedt! Og tillykke - det lyder spændende :)

Irene sagde ...

Til lykke med det Julia! Det skal nok blive spændende:-)

Anja sagde ...

Bare som en lille fremtidssikring - gymnasierne vil helst ansætte lærere med undervisningskompetence i to fag. For at få pædagogikum skal man have to fag. Bare så du ved, hvad du vælger fra - selv synes jeg (som har læst litt.vid.), at Litteratur og formidling lyder rigtig spændende! Held og lykke! :)

Anonym sagde ...

Stort tillykke! Hvor må det føles dejligt at få sit studieønske opfyldt! Jeg håber, det bliver ligeså godt, som din mavefornemmelse ;)
Kh Karen

hjemmemortil9 sagde ...

åh dejlig læsning, Julia - hjertelig tillykke - så kan sommeren bare fortsætte ufortrødent, ikke? ;0)