Ellen. Mit lille pragteksemplar af MEGAflejn og eksplosivt temperement.
Først var det ikke den rigtige bluse, jeg fandt frem.
Så var det den forkerte ske til hendes cornflakes.
Så kom jeg til at putte sukker på INDEN jeg hældte mælk på.
Så kom jeg til at kalde hende en bestemt dame, mens hun da mente hun ikke var en dame!
(Ålen spurgte hende så om ikke hun havde damelår - nej, det havde hun ikke. Jeg spurgte om hun så havde kyllingelår - det havde hun, for hun havde spist mange kyllingelår og var fyldt op med dem. Det var så det eneste øjeblik, hun ikke var sur og hvor vi hyggede os denne morgen.)
Så var det galt, at det var Ivalos tur til at bruge den runde tandbørste.
Så ville hun ligge ned og få børstet tænderne.
Så ville hun sidde op.
Så ville hun ligge ned igen.
Så kunne kun ikke nå sine støvler.
Så fik Ivalo sine støvler på hurtigere.
Så måtte hun ikke få sin ballon med i børnehave.
Så var det far, der kørte og ikke mor.
.......!!!!
Alle gange medførte det høje skrig og kasten sig på gulvet eller at hun krøllede sig helt sammen til Knude-Ellen med stram mund mens hun sendte seriøse store mængder af Stink-Eye til mig.
Det var bestemt en af dén slags morgener.
5 kommentarer:
Uhh de er så frygtelig hårde at komme igennem de morgener...
Håber morgenen i morgen bliver meget bedre!
:o) Karina
Dejligt - at det ikke kun er ens egne unger, der kan kan være umulige :o)
Håber I får en god dag, trods den lidt skæve start.
Hilsen Lotte
Synes jeg genkender noget ;-)
Håber det bliver en bedre morgenstund, imorgen:-)
Go dag til dig Julia.
Hilsen Kis
Disse morgener kender jeg alt for godt! Min datter er den type (hun er 10 år), at hvis det ikke er smart og in, så kan man ikke have tøjet på! Hun vil ligne sine søskende på 16 og 18 år! Men de dage, som er gode glæder jeg mig over ;-)
Hilsen Berit
Hun afprøver sit temperement for tiden. Men kun her hjemme - for børnehaven synes ikke hun er så hidsig dernede, trods de erkender hun har temperement... *G*
Send en kommentar