Forårsfornemmelser i tæerne

Jeg var i formiddags ude og gå tur sammen med veninde-Kat og yngste-Ellen. Det sneede og blæste lidt - det gav røde kinder og jeg havde mistolket vejret indefra og endte med at fryse på vores lille gåtur. Der var stemning for et lille varmepust, så vi (læs:jeg) besluttede at vi skulle ind i en forretning - og helt tilfædigvis stod vi uden for Tante Grøn.

Jeg fandt meget hurtigt 2 nøgler forår. De er planlagt til at skulle ende som et par strømper - jeg har endda fundet strømpepinde frem og alting. En gang i mellem får jeg lyst til at strikke strømper og endnu sjældnere går jeg rent faktisk i gang med et par. Denne gang giver jeg mig selv uanede mængder af tid til at strikke strømperne og uden deadline og pres, har jeg en forventning om rent faktisk at blive færdig.


Jeg blev færdig med dette tørklæde en aften under eksamens-ugen. Jeg havde brug for at falde til ro efter en lang dag uden at falde i søvn og jeg manglede ganske få blade på kanten, for at blive færdig. Nu er der endelig tid til at få taget billeder og blogge om den!

Jeg har strikket en Cedar Leaf Shawlette før, men denne gang i nogen blå/grå toner, som passer godt til min blå slå-om kjole, som I kan se på nederste billede. Veninde-Kat indvilligede i at stå model til et billede af tørklædet, i så fald der ikke var så meget veninde-Kat på billedet og fokus på tørklæde.

Mønster: Cedar Leaf Shawlette
Garn: Araucania Ranco Multi (kan handles hos Tante Grøn)
Ændringer: Jeg lavede nogle flere vendepinde inden jeg begyndte på kanten. Dette gav tørklædet lidt mere bredde, eftersom jeg har brugt pind 4 mm i stedet for 4,5 som der er angivet i opskriften. Dette har givet et kortere resultat, som jeg er glad for. Lige en enkelt gang om halsen til indendørs brug.

3 kommentarer:

Julia sagde ...

så inspirerende og smukt.

Nina sagde ...

Sikke en smuk bladkant - den kunne jeg da godt finde på at gøre efter, så tak for kigget. Har strikket pi-sjal i samme garn, rigtig dejligt synes jeg.

Mette sagde ...

Smukt. Det strømpegarn er lige til at spise - lige mine farver!