Arh. Måske jeg skulle se at komme til frisøren. Men ud over håret, så er jeg ret glad for dette billede. Der er flere grunde.
Jeg har mit yndlingstørklæde på - den originale Nessie, strikket af garn, som jeg spandt og tvandt på Fanø 2 år siden og som jeg strikkede på, mens jeg ventede på tog nede i Berlin. Nessie, som jeg først ikke var klar over var for tøset og flæset - men som jo har vist sig at være helt perfekt i både fiber, størrelse og farver.
Jeg har mine nye håndledsvarmere på. Hæklet fra Sidsels nye bog "3-d i hækling" - og det er ikke det sidste, jeg hækler fra dén bog:
Denne lille sløjfe mangler kun at blive syet på en elastik, så kan pigerne slås om den hver morgen. Hæklet i mit eget garn, noget strømpegarn med hæklenål 3mm. Jeg har ikke puttet fyld i den - men det var nu kun fordi jeg ikke lige havde noget liggende. Jeg glæder mig til at se sløjfen lyse op i den grå, danske vinter.
Håndledsvarmerne er hæklet i Nepal fra Drops - et garn, jeg har kastet min kærlighed på og som jeg har hamstret helt vildt nede ved Tanterne, fordi der jo er Alpaca-fest og derfor gode procenter på garner med alpaca i. Jeg ville have haft en gul knap i - men kunne ikke finde nogen, der passede. Så det blev røde kokus-knapper, fra (of cource) Tanterne. Det er dejligt at kunne vise lidt håndarbejde frem, men min t-shirt er også snart færdig...
Men mest af alt, er jeg glad for billedet fordi jeg har tabt lidt over 20 kilo nu. Der er stadig lang vej, men det går stille og roligt nedaf og selvom I ikke kan se det på grund af den tykke jakke, så kan jeg selv både se og mærke at kiloerne er væk. På humøret, så tøjet, på glimtet i øjet.
12 kommentarer:
Syntes du ser fantastisk ud! Lysende af livsglæde og stolhed - hvor er det dejligt at se.
Fantastisk uge til dig!
Hvor ser du godt ud! Stort tillykke med det flotte vægttab :-)
Tillykke med det flotte vægttab, det kan bestemt mærkes at man smider så mange kilo. Flot gået.
Jeg nyder billederne af dine smukke kreationer og de skønne piger.
Kis
Allerførst må jeg lige sige: Hvor var det hyggeligt at hilse på dig på Fanø - der er sådan en fantastisk energi over dig :-)
Og det kan man se på det fine billede - det stråler ud af dig - god energi. Tillykke med vægttabet og dine fine kreationer - jeg må strikke en Nessie på et tidspunkt, for alle siger, den har sådan en skøn pasform :-) og de pulsvarmere ser bestemt også "hæklelige" ud :-)
Selvom jeg ikke kommer forbi så tit, så nyder jeg at læse med her og følge lidt med i de små pigers liv - og hun er fuldstændig nuttet med skævt pandehår, din Ellen :-)
Til lykke med dit fantastiske vægttab! Det er altså så flot! Du ser hamrende godt ud! Alle dine strikke/hækleprojekter er bare så lækre:-) Må ligesom Lene have strikket et Nessie på et tidspunkt.
Og jeg synes det er herligt at følge dine nuttede småpiger - de er så søde:-)
Stort tillykke med det flotte vægttab og glimtet i øjet.
Tillykke med det flotte resultat! Gør du noget særligt? Så vi andre kan tage ved lære?
Håndledsvarmerne er så smukke!
Aj, hvor er de fine dine hæklerier :-) MØS Du er bare så go
Håber vi snart ses igen
Man kan sagtens se at du har tabt dig så flot.
Dine skønne accessories præsenterer sig på flotteste vis!
Tak alle sammen - kiloerne rasker af - men i ryk. Jeg og kroppen har brug for små pauser, når jeg går så hårdt til værks, som jeg gør. Jeg snupper 10-15 kilo ad gangen og holder så nogle ugers pause med stilstand - det fungerer hidtil meget godt. Men nu ser jeg om jeg må ændre taktik efterhånden - der er lang vej endnu.
Ellers spiser jeg MEGET sundt, MEGET fedtfattigt, INGEN sukker, jeg har skåret væsentligt ned for kulhydraterne og skruet op for proteinerne. (Ja, vildt kedeligt)...
Og så bruger en applikation, der hedder MyNetDiary, som hjælper mig med at holde styr på kalorierne og vitaminerne.
Og så har jeg jævnlige møder med min læge, så tager blodprøver og sørger for jeg ikke stresser kroppen for meget med vægttabet.
Nå ja - og så er jeg træningscenter 1 time om dagen, hvor jeg får svedt godt igennem - det holder forbrændingen oppe, selvom jeg kun spiser op til 1200 kalorier om dagen.
I too was thinking it was a lovely photo of you - you look great in that yellow and it doesn't look like a bad hair day to me :) ..20kg WOW !!! you go girl that is terrific !
All your knitty and crochety things are lovely :)
Du er da imponerende, Julia. På alle måder!
Send en kommentar