Jeg kan ikke holde varmen.
Mens de frygteligste beretninger om tiden på Utøya strømmer gennem den ene kanal efter den anden, sidder jeg her og skutter mig under et tæppe.
Jeg græd, da jeg hørte hvad der var sket. Og en smule mere, når beretningerne igen og igen strømmer ud gennem højtalerne.
Og så virker det helt åndssvagt at jeg også er ked af jeg er ved at blive syg, når andres virkelighed er frygtelig.
Glimmer med glimmer på!
Jeg har 4 liggende. 4 farver og tusind idéer til hvad der kunne blive smukt. Silke og rustfrit stål er da genialt - men jeg oooorker bare ikke de små pinde og det tynde, tynde garn.
Men idéerne! De kommer bare væltende!
Sommeren er over O´ense og vi hygger os. For det meste - for ungerne kommer hele tiden op og skændes i dag og det driver mig til vanvid.
Når jeg nu ikke oooorker at strikke med det smukke tynde garn, har jeg i stedet givet mig selv glimmer-neglelak på til den store guldmedalje.
Man skulle tro, det var mit værelse..:!
Sengen, stolene, farverne, tøjet, anlægget. Jeg havde det hele. Bortset fra at mine plakater var med TT, Nirvana eller Kelly Family - ikke på samme tid, dog.
Til Fyns Hoved og hjem igen
Fordelen ved at bo her på Fyn, er at der ikke er langt til vandet uanset hvor man kører hen. Og der er mange smukke steder at besøge.
Med Ivalo og Ellen er det næsten ligemeget hvor vi tager hen, bare de kan få lov at kaste sten i vandet. Jeg lokkede dem med op på en bakke fordi jeg fik øje på nogle får, men selvom jeg synes det var hyggeligt at tage billeder af landskabet og familien, proklamerede Ivalo at hun kedede sig og hellere ville ned og kaste med sten.
Vi vendte næsen mod havet igen.
Nede i vandet var der vandmænd. De fik rørt ved den - Ellen var ikke begejstret - hun prikkede til den med sin lille pegefinger, mens Ivalo var tæt på at give den en krammer. De fik begge dyppet fødderne i vandet - mens jeg gik på jagt efter edderkopper med modella-lyster. Desværre nåede jeg ikke at få knipset nogen.
Vi fik handlet til rundt´num´er (u´tales på fyyynsk) på vejen hjem og jeg sneg mig til en eftermiddagslur og blev vækket til aftensmad, der bestod af stuvet hvidkål, nye kartofler og frikadeller. Det´ jo slet ikke så ringe, synes jeg.
Åh Joana!
Der var fernisering på Brandts forleden. Jeg tog afsted alene, så jeg kunne bruge al den tid jeg havde lyst til at bruge på at kigge og kigge.
Joana Vasconcelos udstiller sine valkyrier og Edens Have. Lige inden åbningen mødte jeg en uhyre sød og kreativ kvinde, der kan noget helt specielt med en hæklenål og selvom jeg ikke sagde det til hende, så misunder jeg hendes idéer og evner med en hæklenål.
Nyd billederne her og på Flickr - se Joanas hjemmeside og bliv inspireret - det gjorde jeg i dén grad!
Og hvis du kommer til Odense for at se udstillingen - så giv et kald - jeg forlader ikke Fyn hele sommeren.
Sommerferie i Odense
Vi holder sommerferie på Fyn i år. Måske går vi helt amok og tager et smut til Jylland, men i år bli´r vi helst her på Fyn. Ålen er hjemme med frygtelig ondt i ryggen og skal helst være sengeliggende det meste af tiden. Hvor jeg ville elske at kunne halvvejs ligge i sofaen med strikketøj i hænderne, er min Åle rigtig dårlig til at ligge stille. Han bli´r træls og keder sig bravt. Også selvom der er Tour i TV.
Så jeg valgte at gøre det åbenlyse: Jeg tog ungerne og stak af. Vi tog et smut ned til Tidens Samling, hvor vi endnu en gang snildt kunne have brugt en hel dag - den dag nøjedes vi med et par timer. Mormor tog med og vi hyggede os helt vildt.
Vi fik lavet en skov, 3 huse og en hel masse andet. Der blev drukket røde sodavand og vi klædte os ud - alle 4. På vej ud mødte jeg en kvinde, der læste med her - men jeg kan ikke huske navnet eller bloggen hendes, hvilket ærger mig - så hvis du læser med her, så smid lige et link, så jeg kan læse med!
Tag den, og brug den!
Mens jeg så Black Swan fik jeg lige ordnet dem her i går. Meget vellykkede - hvis man ikke vender dem om og ser bagsiden...
Skamlene er fra Silvan, garnet er fra Tanterne (XL uld).
Snup idéen!
For en femmer regnbue, tak
Jeg har en lille IM-genbrug lige om hjørnet. En gang imellem tager jeg et smut forbi den og nogengange lykkedes det at finde en broderet dug eller en bog, jeg synes jeg skulle have. I går fandt jeg for en femmer plastik-perler, som Ivalo faldt i stime over, da hun kom hjem fra Mormor.
[Lige nu er hun ved at finde sit strikketøj frem. Hun har rykket en stol hen ved siden af mig og er faktisk gået igang. Det går forrygende!]
Pisosse - jeg er en muggler
Det så næsten Harry Potter´sk ud på himlen forleden. Jeg kan sagtens forestille mig skyerne trække sig sammen til et dødningehoved med en slange, der snor sig gennem øjen-huller og gebis. Min Åle har inviteret mig i biffen - vi skal se den sidste film, som jeg har glædet mig til og samtidig ikke glædet mig til.
Det betyder at der ikke kommer flere film. Og jeg synes filmene er fantastiske. Jeg var lidt bange for at jeg ville have det på samme måde med bøgerne - at jeg ville mangle dem, når den sidste side var vendt.
Men jeg kan læse bøgerne igen og igen. Jeg kan se bogstavernes sammensætninger eller lytte til Jesper Christensens stemme igen og igen. Og hver gang er der en ny detalje, jeg lægger mærke til.
Hvis nu Joanne kommer forbi min lille blog, synes jeg lige hun skal vide at hendes univers er det, jeg har besøgt flest gange. At hendes fantasi får mig til at grine og græde lige her midt i mit eget Ligustervænget. Nogengange havde jeg slet ikke lyst til at læse videre, fordi mine tæer krummede så vildt. Og at jeg godt ved jeg er en muggler - men leger at jeg er en heks en gang i mellem. Og at jeg vil læse bøgerne højt for pigerne, når de bliver store nok.
Min lille bitte have i en forstad - et rigtigt muggler-hjem. Med ligusterhæk og alting.
Velkommen hjem, Åle
Når Ålen ikke er hjemme, roder jeg. Mere end jeg plejer. Så jeg bruger gerne lidt tid på at få styr på det værste inden han kommer hjem og får stress af mit rod. Nogengange lykkedes det - andre gange not so much.
Jeg fandt nogen fede skamler nede i Silvan, som nærmest råbte på broderier. Skyndte mig at købe 4 stk og i går gik jeg så igang med mit lille projekt. Det blev sent før jeg var færdig. Der var fnuller over det hele og ville give Åle tics, hvis/når han så det. Heldigvis fik jeg da ryddet det meste op i går - men en støvsugning kunne det godt trænge til... det kan selv jeg da se...
Til venstre på billedet har jeg mit nye sjal til tørre - mit test-strikkeri fra Westknits - og den er blevet så fin. Neon-lyserød, grå og blå. Helt perfekt. Men I må vente med at se det når Bog 3 bliver udgivet til efteråret...
Klokken har passeret 22.00
... og lige for tiden er det tiden mellem 22 og 02 jeg er mest produktiv. Jeg får strikket mest, blogget mest. Jeg får skrevet noter ned, skitseret idéer og drukket mest vand.Jeg får ryddet op, stillet på plads og smidt ud. Det er helt skørt.
Jeg anser ikke mig selv som B-menneske. Herrestegud, jeg kan sagtens sove længe - men jeg elsker at gå tidligt i seng - og bare sove så længe pigerne tillader det. Ivalo har lært at smøre leverpostejsmadder - og hun rydder ikke kun op efter sig selv, hun smører sørme også en madder til Ellen - det giver os gerne en halv time mere at boble i.
Men de her morgener, hvor jeg vågner til en blå himmel og fuglesang - dem elsker jeg altså. Jeg elsker at ligge og vågne - bruger gerne 10 minutter bare på at ligge inden jeg står op. Nok også fordi jeg elsker når Ellen kommer ind og putter - og hvis jeg er ekstra heldig kommer Ivalo også op for at putte.
Den her tid mellem morgen og aften er nærmest magisk her om sommeren. Farverne ser bare bedre ud om sommeren. Og det inspirerer. Jeg er i dén grad omgivet af farver her oppe i mit kammer. Mit guldkammer.
Tøserne har tit noget legetøj med heroppe - så leger de nede på gulvet mens jeg sidder ved bordet og strikker og skriver. (Og er på FB). Lige nu er der blandt andet lidt Hama perler her. Og jeg kunne ikke lade være med at snuppe en plade og lave min egen.
Ivalos perleplader er meget grafiske. Hun spejler farverne og gør sig umage for at det hele har den der særlige Ivalo-æstetik, som er hendes kendetegn. Jeg kan godt lide at forestille mig hun hat det fra mig...
Mens min to-do-liste for Juli måned lige så stille bliver krydset af, sker der så meget. Alle idéer bliver tegnet ind og på min nye gule tavledør til senere overvejelse.
Men hvor ville jeg ønske jeg enten havde flere arme eller flere timer i døgnet til alt det, jeg så gerne vil. Lige nu. På een gang. Efter klokken 22.00.
Nye lokker
Så blev tiden hvor Ellen fik nye lokker. Hun var ikke helt tilfreds, men det hjalp at alle i børnehaven synes hun er så smart med sit nye hår.Hun blev placeret på sin stol ude i køkkenet og lige så stille røg lok på lok. Hendes smukke lange lokker fald til gulvet i en rodet bunke, mens jeg en smule vemodigt fik en ny frisure frem. Jeg måtte lige minde mig selv om at det vokser ud igen. Flere gange.
Næste gang er det Ivalos tur. Hun skal lige have studset pandehåret, men hendes store hår skal være langt, så det bedre kan tøjles i fletninger, hestehaler eller andre mere eller mindre kunstfærdige elastik-frisurer.
Hvis I har læst Harry Potter, ved I også hvordan Hermiones hår er beskrevet. Sådan er Ivalos hår. Helt fantastisk tykt og stort og lækkert.
Der er knald på farverne
... og hænderne arbejder med pindene og ulden, så det er ren fryd. For mig i alle tilfælde.Jeg danser min dans
Den som jeg er bedst til
Jeg lader tankerne flyve
Mens farverne gør mig glad
Det er sådan, jeg virker bedst
Med uld og pinde i hænderne
Dansende
.... hik....!
Åh, der kan blimmelimmes i Aalerusen. Men det smagte ikke helt som forventet. Så jeg fortsætter med eksperimentet. Der er indkøbt mere vodka til flere idéer.Jeg har puttet et par shot-glas i fryseren, så de er helt frosne og kolde, men de smager altså bedre, når de ikke er frosne.
Det nye eksperiment inkluderer stjerneanis og chili. Mums, siger jeg bare!
Ivalos Fremtidsplaner
Ivalo skal giftes. Og have 10 børn, når hun flytter hjemmefra. Hun vil være balletdanser og læge (for så kan hun hjælpe mormor og os andre, hvis vi bliver syge. I dén rækkefølge).Før ville hun bo hos mormor, når hun blev 18 - men så fik hun en kæreste og selvom hun deler ham med ca. resten af børnehavens tøser, så er hun overbevist om at han vælger at bo sammen med hende. Men hvis de andre vil bo sammen med dem, må de gerne det. Bare de kan blive enige om hvad for noget tegnefilm, de skal se.
Hun skal bo i Odense - tæt på os, farfar og mormor. Helst i Bolbro.
Hun vil være en rocktøs - for hun har rockstjerne-hår med rockstjerneelastikker i. Og fordi det er sejt. Hun ved, hvad hun vil.
Og han skal spille kort med hende, når hun har lyst til det - (krig Red).
- men hvad vil hendes kæreste sige til alt det her?
Jeg selv synes det er en god deal, at Jakob er hendes dimmer. Han er en sød ung mand, der spiller musik, læser til lærer og har nogen seje tatoveringer. Og så har han pænt hår. For det er mig, der klipper ham.
Og så ved hun endnu ikke hvordan man får børn. For eksempel tror hun at hun får alle 10 på een gang. Jeg vil ikke bryde hendes illusion før hun bliver gammel nok til at få en rigtig kæreste. Altså når hun bliver 40.
Blimmelimjordbær
Hvis du læser med ovre hos Sifka, har du sikkert været inde på de links, hun lagde ud forleden. Promte gik jeg ud og købte jordbær. 2 bakker - 2 flasker vodka. Den ene er ren vodka og rene jordbær - den anden har jeg krydret med marokkansk mynte og en vanillestang. Om et par dage skal den sies - og en tur i fryseren.Jeg regner med at rende rundt med en lille jordbær-vodka-blimmelim i weekenden.
Og jordbærne bagefter? Dem laver jeg små farlige isterninger af.
Gulerødder vs Is i børnehaven
Blev løbet i møde (som altid) af Ellen, da jeg kom ned i børnehaven. Hun og de andre fik is - og det var dem meget velundt, da der er meget varmt i dag.
Da jeg kom ned til bordet, så jeg frugterne og gulerødderne. Hvem faen gider spise det, når der er is? Ikke nogen, tydeligvis.
Så blev jeg glad
...Eller bare endnu mere end jeg var i forvejen.
Tror jeg vil hænge ud nede ved Tanterne MAJET MAJET mere end jeg gør i forvejen. Overhørte en kvinde snakke om Nessie. Tante Susanne var hurtig og sagde Nessie´s mor var i butikken og så var det jeg blev så glad, at jeg vidst nok kom til at få en lille bitte mikro smule vand i øjnene, da kvinden sagde at Nessie er cult.
Det viste sig hun bor i Sverige. Hvor sejt er det lige???
Det er lige så man kan høre det
- "Argh, det driller!"
- "Lad mig se på det. [...] Det ser ud som det skal - du er rigtig god til det"
- "Det ved jeg godt - men det driller..."
- "Hvis du bare bliver ved, så bliver det nemmere og nemmere for hver gang du gør det"
- [Efter 10 masker, hvoraf 4 var løbemasker] "Puha - nu vil jeg ikke mere"
- "Arj, der er lige 5 masker tilbage - klarer du ikke lige dem, så har du strikket en hel pind"
- "Ok..." [Dyb koncentration, men ingen løbemasker] "Jeg er go´!"
Jeg finder hendes strikketøj frem en gang imellem. Hun strikker mellem 3 og 15 masker ad gangen - hun taber 1 maske for hver 4 masker, hun strikker. Hun forsøger selv at samle masken op, nogengange lykkedes det, andre gange må jeg træde til.
Men hver gang er hendes lille ansigt dejligt at se på. Hendes grimasser og hendes utroligt afslappede skuldre. Hendes lille mund, der er så lig min, når jeg koncentrerer mig.
En flakon-planet
Det ligner en planet, synes jeg. Min nye bumlede, ujævne lampe. Jeg sender en tak til min Mormor der hæklede flakonerme, til min Oldemor der kunne orkis.Så hvis du en sen aften er skeløjet af at regne, strikke og måle - er dette et godt projekt at kaste sig ud i. Forbered dig blot på at den tager mindst 48 timer at tørre.
Det var ikke meningen at den skulle blive så bulet. Men nu bagefter synes jeg egentlig den er blevet god og organisk.
Jeg har brugt tapetklister og en lille ballon til mit eksperiment. Ballonen var ikke nem at få af - det var derfor lampen blev bulet. Og fordi Ivalo ville hjælpe med at pille ballonen ud mens jeg var på toilet.
Der findes sikkert nogen gode vejledninger på www, men da jeg gik igang en sen, sen aften/nat, havde jeg bare lyst til at få klaret tankerne efter en dag og en aften med pinde i hænderne inden jeg kunne tage til Sovstrup.
Nu skal jeg blot finde ud af hvad det er for nogen væsener, der bor på Flakon. Måske bor familien Bomuld i Hækkelstrup. De har 2 børn, 0,75 og 0,25. Far hedder 4,o og Mor hedder3,0. Det er meget muligt, jeg bliver nødt til at kreere en lille ståltrådsfamilie.
Øve-broderi
Jeg har aldrig broderet. Eller - jo, det har jeg i skolen, men ikke noget, jeg husker som noget særligt. Efter at have set Ulla´s smukke sager, tog jeg broderitråden frem og tænkte at jeg da lige måtte prøve at se om det var noget for mig.Det er jo sjovt!
Altså - jeg deler ikke tråden. Jeg brugte åbenbart heller ikke en rigtig brodernål - men jeg synes det er sjovt, og det må være udgangspunktet. Det her er et slags fri-hånds-broderi - jeg har tegnet en løselig skitse på stoffet og så prøver jeg mig frem.
Måske næste forsøg skal være på den cardigan, jeg aldrig bruger....
Knold
Jeg fik den her knold af min mor for noget tid siden. Vi ved ikke hvad den hedder.Den har i den tid, den har boet her hos mig, skiftet ham, så at sige. Det yderste lag af knolden blev blødt og underligt, for så til sidst at tørre ind og den nye flotte grønne farve dukkede frem.
Planten får sådan nogen lange klatre-nogen, som også visner og kommer igen hele tiden.
Hvad ved du om den her plante? Kan den blomstre? Hvad hedder den?
Nogengange tager det bare rigtig lang tid
Jeg har haft en stak hexagoner liggende siden 2008. Kørte træt i det, men kunne ikke nænne at pille det op hver gang jeg tog et kritisk blik på de igangværende projekter. Cirka hvert halve år går jeg mine projketer igennem. Jeg tager nogen beslutninger og der er ofte 3-4 projekter, der ryger sig en tur og ender som et fint garnnøgle igen.Så tog fanden ved mig og jeg tog en ordentlig tur med hæklenål nr. 3 og fik sat en masse hexagoner sammen. Nu er den kedelig igen. Måske der skal gå endnu 3 år før, den bliver færdig?
Nogengange fungerer det bare ikke
Og så er der ikke andet at gøre end at starte forfra. Det er en svær øvelse - sådan at starte forfra. Det er en øvelse, jeg efter de sidste par dage, er sand mester i.Jeg tror at man springer fra nybegynder til erfaren i strik, når man kan pille et stort stykke arbejde op uden at græde mens man gør det. Når man ved, at man piller op fordi det, man har strikket bare ikke duer og ikke kommer til det.
Eller også er det, når man ikke går i panik, hvis man taber en maske. Når man opdager at det ikke er svært at samle en maske op. (Med mindre, man strikker i tynd, tynd silke med masser af hulmønster).
Eller også er det, når man har designet sin første model. Eller når man tør strikke ud fra sin intuition. Måske, når man modificerer alle modeller, man strikker, fordi man lige synes, man kan en teknik, der gør modellen helt perfekt til ens kurver og kanter?
Måske har man morferet sig fra prøve-strikker til Strikker, når man bare ikke kan lade pinde og garn være? Når man begynder at kæle med garnet? Når man lige skal lugte til garnet?
Jeg har en del på to-do listen i denne Juli måned. Det er heldigvis sjovt alt sammen, så det gør ikke noget. Der er hele 3 projekter - 2 små og en stor. Jeg sidder for det meste oppe på mit værelse, omgivet af strikkeprøver, regnemaskine og maskemarkører.En af projekterne er en teststrik for Westknits - Stephen West - som jeg har strikket for før med stor fornøjelse og succes. Det indebærer 12 maskemarkører, pink/grå og opmærksomheden klar. Det ser godt ud ind til videre, det jeg strikker. Rigtig godt. Er blevet lidt vild med kombinationen af pink og grå - og jeg er glad for jeg droppede min første idé. Det funkerede bare ikke.
Mit sengebord
Jeg har endelig fået et "sengebord" op. Et par små hylder, et spejl og de mest brugte smykker er klar til at svinge om halsen.I dag er en fri-dag. Jeg skal bare strikke og strikke. Få huslige opgaver venter på mig nedenunder, men det haster ikke. Ålen er sygemeldt. En ryg, der igen driller på en ondskabsfuld måde, har ikke kun fritaget ham fra arbjede, men også en tur over til Stylterne. En tur jeg ellers godt kan unde ham, for han bliver så glad, når han er sammen med de gutter.
Om lidt er jeg igen forsvundet ind i Michel Fabers univers - og det er slet ikke så træls, når jeg har hænderne beskæftiget med en strikkeprøve.
Et godt match
Jeg har 2 store nøgler Zpagetti liggende. Jeg tænker en top. Eller en vest. I hulmønster. Strikket. Farverne er perfekte sammen.
Hvad er det her? Et flop?
Halv bredde: 29 cm, længde: 24 cm.Jeg strikkede den fordi jeg tænkte at det ville blive en god halsvarmer. Inde i mit hoved, synes jeg at de forkortede rækker var en blændende genial idé.
Da den blev færdig (nogle måneder siden) indså jeg at den var et flop. Det ligner jo mest af alt et upassende cancan miniskirt til Ellen. Og det ser helt fjollet ud om min hals.
Hvis du sidder med blændende god idé til hvad det ellers kan bruges til, så sig til. For jeg er helt blank.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)