Der er mange måder at bære en hat på...



Strikket i Kauni 4/2, pind 5, efter DENNE opskrift. Een dags hygge med pindene, en nats tørring og jeg er SÅ klar på hue-vejr!Coral
Coral har huseret længe i blogland. Jeg skulle lige prøve een først, før jeg lavede een til mig selv. Det gjorde nede hos Tanterne og jeg nærmest løb hjem for at slå masker op! For den så faaaantastisk ud på mig! Fremhævede brysterne på en god måde, skjulte maven uden at være teltet og så er den jo nem at strikke! Ren fryd. Næsten. Den er FOR nem at strikke; det lange glatstrikkede stykke var gabende kedeligt at strikke og jeg måtte gentagne gange fortælle mig selv at den ville blive SÅ lækker, når jeg først var færdig.Så igår fik jeg hæftet de få ender, der skulle hæftes og smidt den i vaskemaskinen. Idag kunne jeg så prøve den på og jeg er vild med den! Den sidder godt på mig. MEN. Ja, der er et men; jeg vil helt sikkert strikke een mere og da skal der laves følgende modifikation:
Jeg vil slå nogle få masker mere op til bærestykket og strikke bærestykket lidt længere. Dette er fordi jeg er tyk - toppen dækker ikke helt de der deller, der kommer oppe ved stropperne - og det vil de ekstra masker gøre, fordi jeg også vil stikke de ekstra masker op til det glatstrikkede stykke.
Denne top er dog slet ikke dårlig - den vil passe rigtig godt uden på en skjorte eller anden langærmet bluse. Og fordi den er strikket i en hør/silke-blandning vil jeg ikke få et hedeslag vil det ikke blive for varmt. Og Ålen synes den klær´ mig godt - og at den er smart! Det er jo kun et plus.



Stilleleg
Ellen og jeg leger stilleleg idag. Vi er hjemme og har ikke haft andre planer for end bare at være hjemme. Når frøken Fornølet sover (hvilket ikke er så længe ad gangen netop pga. forkølelsen), så fatter jeg enten strikkepindene og strikker en runde eller to på Coral eller også prøver jeg at lære den nye computer at kende, hvilket nok kan tage lidt tid.Coral strikkes i noget silke/hør fra BC Garn, hvilket jeg havde regnet med ville være en pine at strikke i. Ueleastisk og hårdt for fingrene. Men det er det ikke...! Med den rigtige spænding og det går derudaf. Eneste grund til, det tager så lang tid at få Coral færdig er at det er så drøn-kedeligt at strikke glat i 42 cm. Jeg har noget rigtig lækkert silk-wool - også fra BC-garn - som ville gøre sig godt som en Coral. Men tænker på om ikke et fikst lille hulmønster kunne være en god idé...?
Hvis nogen undrer sig over hvad det er for et pænt bundt garn, der ligger og pynter på bordet, så er det Lornas Laces Shepard Worsted (Forskeren havde det med hjem fra United Bluff), der får lov at ligge lidt. Så kan jeg se på det og få idéer. En hue, er det nærmeste jeg er kommet til. Eller kanter på en kappe/trøje... lige pludselig ved jeg det.
Besøg hos Farfar
Vi var ude hos Farfar i lørdags. Jeg har længe, længe beundret alle de fine håndarbejder han har overalt i det hjem. Han har stole der er betrukket med broderier, klokkestrenge og dækkesevietter. Der er kniplede lyseduge, hæklede duge, strikkede håndklæder. Sågar et hæklet tæppe. Og han har snart foræret mig det hele.Det er Ålens Mor og Mormor, der har været igang. Og det er alt sammen meget, meget smukt udført håndarbejde. Dana har skrevet om forskellen på hjemmelavet og håndlavet - og dette er i sandhed håndlavet. Der er ikke sprunget over hvor gærdet er lavest - der er kælet for detaljen og hvert eneste sting og maske er gjort med en snilde og erfarenhed, der får mig til at føle mig som en vaskeægte nybegynder. (Hvilket jeg jo også er, i forhold til Farmor og (Ålens) Mormor).

Deres perfektionisme er klart noget at stræbe efter. Nu har jeg aldrig mødt nogen af dem. Ålens Mor - Farmor - beskrives som meget uselvisk. Hun kunne ikke lide at være i centrum og brød sig heller ikke om ros. Hun var svær at komme ind på og meget pertentlig. Jeg har på fornemmelsen at det ville have taget mig lidt tid at blive godkendt. På den anden side, så tror jeg også hun ville elske mig for at jeg gør hendes søn lykkelig.
Mormor beskrives som et levemenneske. Hun rejste og gjorde lige hvad der passede hende. Efter hendes mand døde, dog. På samtlige billeder jeg har set fa hende, smiler hun varmt og der er billede, der specielt har gjort indtryk på mig. Det er et af Ålen, der sidder og putter hos hende. Han er en stor dreng - en 10-12 år - og det lyser langt væk at de to havde et helt specielt forhold. Hun døde få måneder før jeg mødte Ålen.
Hæ
Fedt.
Og så vil jeg overlade den til Ålen, så kan han lege med den i aften - jeg skal alligevel se Harry Potter i tv...
Besøg
Ellen lå og puttesov ved siden af mig i sin lift, Ivalo lå og små-snorkede inde på sit værelse og Ålen var gået i seng. Sad der og nød stilheden, iagttog hver eneste lille bevægelse mine hænder lavdede for hver maske der gled af den ene pind for at ende på den anden, forlænget i løkken. Sad bare og nød stilheden.
Så i øjenkrogen noget, der bevægede sig fra sofaen og over under vores skænk. En mus. En lille, hurtig mus. Jeg er ikke bange for mus. De er bare ikke så hyggelige at bo sammen med, synes jeg. I hvert fald ikke når det ikke er noget, jeg selv har valgt. Og jeg har aldrig boet sammen med en vild-mus før. Ikke hvor jeg har været klar over det, altså.
Faktisk gik jeg lidt i panik. For at være helt og aldeles ærlig. Forestillede mig Ellen og Ivalo ligge og putte med en lille bakterie-befængt møg-mus. Ad. Eller at jeg ville vågne og straks se en den i øjnene.
Spurtede i bedste OL-stil ned til Ålen, der så helt forvirret ud i hovedet. Prikkede ham febrilsk på låret;
Åle, vågn op, vågn op! Vågnopvågnopvågnop!!! Der er en MUS oppe i
køkkenet! En MUS!
Tak
Vi har købt os en ny computer idag. OG en forsikring, der dækker hvis en vis klummer-hoved vælter en cappucino eller latte ned over den.
Der sidder nogen bårnakker forneden ved en restaurent og råber "Fisseeeeeee!!!" Så skændes de lidt og giver hinanden lussinger og krammer så lidt igen bagefter.
Måske vi bare skulle flytte af-helvedes-til ud på landet. Hvor der er ro. Men så skal vi jo have to biler. Og så er der ikke mange penge til hus. Nå. Vi ER jo glade for at bo her - det meste af tiden. I Danmarks mest kriminelle km2.
Jeg drømmer om at flytte ud på landet. Hvor jeg kan gå i bar røv og viklers ude i haven, hvis jeg skulle få lyst til det. Uden at naboen så mig. He.
Hvor der er mørkt om natten, når man slukker lyset. Og hvor vi ikke kan høre når naboen (og det er kun ham, vi kan høre).... ja, når naboen... I ved. Håber jeg.
Til gengæld har vi ikke pulserende byliv, gåafstand til garnbutik, Føtex, Netto og bare generel shopping. Før i tiden ville jeg have skrevet cafeer og værtshuse, men det er ikke noget jeg har gjort så meget i de sidste par år. At bo i gåafstand til byliv er ligeså rart som at bo i gåafstand til fred og ro.
Vi har desværre ikke mulighed for 2 hjem, men det ville dælme være smart!
Og nu er båtnakkerne nede på gaden heldigvis gået igen. Til gengæld er der en svumppukkel, der kører på temmelig ulovlig knallert op og ned af vores ensrettede gade. Aaah, charmen ved at bo i byen...!
Den er bare helt død...
Var forbi en computer-mand idag og han redder forhåbentlig vores billeder, som er det vigtigste.
Jeg bad ham om også at redde alle filer. (I ved, opskifter, notater og sådan noget strikke-relateret).
Alle de opskrifter jeg har fået samlet mig... det gik op for mig i eftermiddags, at det er rigtig mange. Øv.
Og hele den måde vi havde fået sat vores computer op på. Helt forfra.
Jeg kom faktisk til at græde lidt på et tidspunkt. Vi har alle vores aftaler lagt ind elektronisk. E-mail-adresser på ALLE. Hvornår kommer sundhedsplejersken næste gang? Hvad er adressen hos hende i Silkeborg, vi skal hente min rok hos? Suuuuk!
Så - i morgen skal vi ud og sepå ny computer.
Kan I anbefale noget?
Plask!
Og det var mig, der gjorde det.
Og jeg er ked af det.
Alle vores billeder, aftaler, kalender, billeder, billeder, billeder! Af mine to piger.
Jeg har været grædefærdig hele dagen og forsøgt at hækle, men mine hænder vil ikke rigtig. Nok fordi mit hoved ikke er med.
Øv, hvor er jeg ked af det. Ærgelig.
Håber, håber, håber på computeren ikke har taget uoprettelig skade.
Vil I trykke tommeltot for at det hele går godt?
Troede lige jeg kunne...
Det kunne jeg ikke = vi har alle tre fået tørt tøj på igen.
- Håber ikke Forsker og DM er blevet væk i regnen på vej hjem.
Fra UFO-kurven
Hannes hæklede trøje mindede mig om denne sag. Måske jeg skulle få bestemt mig for om jeg kan lide den eller ej. Det kan jeg jo godt - ellers var jeg aldrig nået så langt.Nu har jeg fået sat alle masker på noget snor og jeg har prøvet den på. Den er ikke for lille. Og det var frygten for det, der gjorde jeg ikke strikkede videre på den.
Jeg tør ikke se dybere ned i kurven. Der er stor fare for noget frogging. (Fedt udtryk - træls der ikke findes et dansk ord, for "at pille op", der lyder lige så sjovt!)
En ulden bortgivning
Nåja. Og så fordi jeg snart har 2 års jubilæum her i blogland. Det føles som meget længere tid, synes jeg.
Så jeg giver en lille ulden gave væk i anledning af dette lille bitte jubilæum.
Eneste du skal, er at skrive i kommentarfeltet hvad mine to piger hedder og så trækker jeg lod d. 29. August om hvem den uldne gave skal sendes til.
Min første trøje!
Jep. Og jeg er ikke engang vildt begejstret. Kan ikke helt sætte fingeren på hvorfor - måske er det bare fordi jeg er pms og jeg vågner i morgen og ser hvor fantastisk lækker den er.Jeg kan lide:
- Mit forsøg med at lave en hals, der var bred nok virkede. Halsen er lige som jeg ville have den.
- Længden er god - jeg er jo ikke særlig høj og der skal ikke meget længde på trøjer, før jeg ligner en dværg.
- Ærmerne er gode - har hele tiden gang i noget med hænderne - hvad enten det er strik, hækling eller skrivning af notater. Og da duer det ikke med flagrende ærmer. Jeg lavede nogen indtagninger allerlængst nede og selv det synes jeg er blevet godt.
- Mønsteret. Jeg skulle bruge en mønsterrapport, der ikke var for lang - både i bredde og længde. Dette passer det her arrowhead-mønster godt til. Det er også samme mønster, der bruges i FBS og FLS.
- Måden udtagningerne er lavet i raglan´en. Har lavet en snyde-snoning som dekoration og helt almindelige slå-om-udtagninger. Ret pænt, synes jeg. Jeg har dog ikke lavet udtagninger på hver 2. pind hele vejen ned, men de gange, jeg har lavet udtagninger på hver 4. pind, har jeg lavet snyde-udtagninger ved at ssk, slo, snyde-snoning, slo, 2r sm.
- Trenser og knapper. Kan lide det orange pift.
- Garnet. Kauni 4/2 i en meget mørkegrå farve. Det er bare rart at strikke med, er SU-venligt i pris og bliver blødere i brug. Kan i øvrigt købes her.
- Og så er jeg ret stolt af jeg har strikket den. Jeg har sammensat ideer fra FLS, den grønne kappe jeg strikkede for noget tid siden og snyde-snoning fra Kækt og Klassisk Børnestrik-bogen.
Alt ialt er jeg egentlig tilfreds. Måske er det bare fordi jeg ikke kunne få taget nogen gode billeder af mig med trøjen på. Jeg så temmelig kikset ud, at I ved det.
Så lykkedes det alligevel mig at få lavet en FLS-inspireret trøje. På min egen måde, dog.
Ny vinter-hue! - men hvilken?
Denne sag?
Måske denne?
Eller denne her?
Kunne denne du´?
Måske denne sag?
Der er 100vis af ideer, og det bliver måske slet ikke nogen af dem her. Tror jeg tager et smut igennem mine IK-blade og leder...
Ålen er taget afsted i sit pæneste arbejdstøj idag. Han skal til Tyskland og kommer hjem om et par dage igen. Jeg savner ham allerede.
Nåja. Vi har haft tyve i kolonihaven igen. Denne gang er vores græsslåmaskine og øl væk. De brød ind i vores redskabsrum bagtil. Røvhuller.
47 bleer i størrelse 2 gives bort
Mail mig, hvis du er interesseret: arnaruluk (snabel a) nalnet (punktum) dk
Nålepude
Little Arrowhead - igen


Jeg måtte da líge lave et til - til mig selv. På en eller anden måde er det som som farverne ikke er "arrangeret" så godt som i det første. Men dette har dog stadig sin charme. Mønsteret er igen Little Arrowhead, flere billeder kan ses i Flickr-albummet og HER i Ravelry.
Vask og stræk
Er alt hvad dette lille ét-nøgles-mini-sjal mangler. Det må jeg i midlertid gøre i aften, når pil-finger-Ivalo er lagt i seng. Det lille bitte bundt, det er hvad der var tilbage efter sidste maske va lukket af.Dagen er gået med tullen rundt med Ellen. Hun har været meget vågen og jeg har måtte svinge støvsugeren i etaper. Nu sover hun endelig og jeg har brugt en lille ½ time på de sidste rækker af Little Arrowhead no. 2.
Nu vil jeg have det sidste støv suget op i køkkenet og håbe hun sover en times tid mere.




