Vi har ytringsfrihed - men jeg kan heldigvis selv bestemme om jeg vil høre på en - i mine øjne - forstyrret ung mand sidde og tale om mennesker som "forurenede"...!
Zap zap zap...
Eller også....
... skulle jeg strikke et par lune sokker... det er ved at være på tide jeg dropper sandalerne og får nogen lukkede sko på. Desuden må jeg nok erkende at det er ved at være for koldt til bare tæer her hjemme....
Og jeg mangler nu en opskrift på et par sokker - gerne helt enkle - meget udførligt beskrevet til pind 3 - 3½.
Og jeg mangler nu en opskrift på et par sokker - gerne helt enkle - meget udførligt beskrevet til pind 3 - 3½.
Clapotis
Clapotis. Lige nu nummer 7860 inde på Ravelry. Meget populær og jeg kan godt forstå det. Den sidder godt på. Den smyger sig og er pæn på både vrang og ret-siden. Min er strikket op i Coral - det gode tilbud fra Bilka og der er lige præcis 380 gram lækker varm uld til at sørge for jeg ikke mærker når det trækker ude på Uni. Jeg er vild med den. Ægte tv-strik og eneste små-trælse ved dette stykke strik er at jeg nåede at blive træt af hjælpe maskerne med at løbe. Og det er jo let sluppen, synes jeg.Jeg har rigtig fået øjnene op for Kate Gilberts design. Mit næste problem er at jeg skal beslutte mig for hvad for et jeg skal strikke. Sunrise Circle Jacket - men jeg er gået lidt kold i den, da jeg allerede har strikket et helt rygstykke og så irriterer spindeolien mig i det garn, jeg har fundet en strikkefasthed i. Jeg skal egentlig bare have vasket det... Equestrian Blazer - lige til at fremhæve den smule talje jeg har. A Cardigan for Arwen med de smukke kabler og hætte. Kan I se, hvor hårdt det er for mig?? *G*
Skuldersjal
Aaaah. Det føles bare så dejligt at sidde med det her lille skuldersjal/halstørklæde på. Jeg bliver faktisk en lille smule selvfed...*G* Sjalet varmer lige på skuldrene med lange spidser, der sikrer det ikke lige falder af så nemt. Det kan også bære som på disse billeder - som et halstørklæde. Åh, det er så blødt og dejligt...
Garnet er mit eget - mønsteret ligeså. Et trekantet sjal, hvor jeg tager ud på hver pind ude i siderne og på hver anden pind i midten. Strikket fra nakken og ned og derfor nem at justere efter garnmængden. Afsluttet med en kant af rillestrik. Nemt, enkelt - dog effektfuldt da garnet i sig selv er smukt. Jeg er overrasket over hvor jævnt det er strikket op - da det er temmelig overspundet og underspundet (hedder det det?) nogle steder. Næste gang jeg spinder noget af Birthes håndfarvede, vil jeg gøre mig mere umage med at få farveforløbene lange.
Vinter
Modsat hende her, så elsker jeg den mørke morgen. Jeg ser frem til at tænde lys, at se stjernerne. Jeg vil nærmest påstå at vinteren er lysets tid - hvor lyset i sandhed viser sin styrke. At se solopgangen og nyde skumringens dramatiske farver på vej hjem om eftermiddagen.
Jeg har altid glædet mig til vinteren - og gør det også denne gang. Den gode lugt af frost. Den knirkende lyd når man går i sneen. At lægge de tykke sokker på radiatoren et kvarter inden jeg tager dem på. At komme ind i varmen med prikkende kinder efter en gåtur i sneen. At se Ivalo lege med sneen. At se Ellen opdage sne for første gang. At tænde lys i vindueskammen, at putte under den varme dyne sammen med Ålen og pigerne. At gå med de varme sjaler og halstørklæder, jeg har lavet. Julekalender - Nissebanden i Grønland (vi har den på DVD).
Jeg glæder mig.
Jeg har altid glædet mig til vinteren - og gør det også denne gang. Den gode lugt af frost. Den knirkende lyd når man går i sneen. At lægge de tykke sokker på radiatoren et kvarter inden jeg tager dem på. At komme ind i varmen med prikkende kinder efter en gåtur i sneen. At se Ivalo lege med sneen. At se Ellen opdage sne for første gang. At tænde lys i vindueskammen, at putte under den varme dyne sammen med Ålen og pigerne. At gå med de varme sjaler og halstørklæder, jeg har lavet. Julekalender - Nissebanden i Grønland (vi har den på DVD).
Jeg glæder mig.
Små-ting til ældste-barnet
Et lille bitte Eva-sjal. Det har jeg jo hæklet så mange gange før, så da jeg så hvordan Ivalo legede med et af mine sjaler, måtte jeg lave et til hende. Et par sving med hæklenålen og vupti, så var det færdigt. Lavet i Eco Bomull fra Marks og Kattens, med en picot-kant i Muskat fra Garnstudio - købt hhv. hos DAD Garn og Tante Grøn. (Er da i øvrigt også alt for lang tid siden jeg har besøgt nogen af de der butikker....tsk tsk....) Knapper er sat i, fordi jeg ikke er helt tryg ved at Ivalo skal fumle med sikkerhedsnåle og andet meget spidst.
Og så en halsedisse. Den, jeg lavede for 1½ års tid siden er ved at være for lille til Ivalo, så jeg gik straks igang med en ny og større. Alt det røde er noget ukendt superwash uld og det blå er dejlig blødt Lucca - lige dér hvor halsen er mest sart. Ivalo er vild med den og jeg er vild med det praktiske i sådan en fætter.
Prøve-spinderi
For lang tid siden købte jeg en masse prøver af fibre af en meget venlig kvinde, jeg desværre ikke husker navnet på. Hun pakkede en masse lækre fibre til mig og jeg har rigtig nydt at lære de forskellige slags at kende. Jeg har prøvet mig frem, jeg har fiflet med spændingen, jeg har trådt hurtigt og langsomt - jeg har kort sagt bare prøvet mig frem for at finde ud af hvad der fungede bedst for hver fiber. Sand fornøjelse!
Jeg har lagt dem ind HER også.
Lækkert, ing?
Jeg har lagt dem ind HER også.
Lækkert, ing?Om det at prøve...
Jeg sidder lige og tænker... ja ja - men jeg overdriver altså ikke...! :-)
Nå - men jeg sidder lige og kommer til at tænke på dengang for ca. 4 år siden, hvor jeg fandt en gammel hæklenål og noget gammelt, gammelt mohair i mine loft-kasser fra den tid hvor jeg lige var flyttet hjemmefra.
Jeg har altid hæklet - i perioder - og bevægelserne i håndarbejdet ligger godt i mine hænder og håndled. Min mor og mormor lærte mig det, men jeg husker ikke jeg har lavet noget med det - ikke engang den mindste lysedug husker jeg at have lavet dengang jeg lærte det. Tror faktisk kun jeg har lavet meget simple halstørklæder og huer indtil for 4 år siden, hvor Ålen og jeg blev enige om at vi ville lave os en baby.
I de to år, der gik før Ivalo lå i min mave, fik jeg hæklet en masse til hende - jeg bladrede rundt i alle mapper hos alle de lokale garn-pushere og jeg må indså at der ikke er mange opskifter på hæklede sager i forhold til det strikkede i Danmark. Lige så stille fandt jeg en verden på internettet, en verden fyldt med blogs, fora, hjemmesider, butikker og alt mulig andet der handlede om håndarbejder.
Jeg så godt alle de strikkede modeller og tænkte "det lærer jeg aldrig!" Det var især hulmønstrede sager, der fangede mit blik. Da jeg for 24. gang bladrede en mappe igennem og synes det hele så ualmindeligt gammeldags ud, besluttede jeg at det der strik måtte jeg lære. Jeg har haft håndarbejde i folkeskolen og havde lært at strikke ret og vrang. Men jeg huskede det ikke så godt - så jeg fik investeret i Politikens Strikke og Hæklebog og gik i krig.
Jeg husker tydeligt da det gik op for mig hvordan en maske sidder "rigtigt" på pinden - altså det der senere gik op for mig - forskellen på drejet ret og almindelig ret. Og forskellen på hvilken vej indtagningerne vender og hvordan man kan lave udtagninger. Jeg kastede mig ud i det - nogen gange med tilløb og ofte når jeg var alene hjemme, for så kunne jeg sidde og koncentere mig og bande, når det gik galt. Jeg var pisse-stolt, da jeg havde lavet min første prøve med ind- og udtagninger - viste det til Ålen med verdens bredeste smil malet i ansigtet.
Der gik meget lang tid før jeg strikkede mit første hulmønster. En dag sprang jeg ud i det. Og indså at det VAR rigtigt, alt det, som de skrev derude på internettet. At det er nemt. Og det bare er ind- og udtagninger lavet på forskellige måder. Jeg gik længe og så på - beundrede alt det I fik lavet og viste frem på jeres blogs. Og nu sidder jeg her og viser mit frem - det havde jeg ikke tænkt på jeg skulle ende med dengang for 4 år siden.
Tiden efter den åbenbaring er gået hurtigt. Nu er der ikke så meget, der afskrækker mig, jeg leder endda efter en cardian strikket i kabel-mønstre. Jeg ved nu at jeg bare kan pille maskerne op, hvis det ikke er som jeg ønsker og at jeg kan prøve igen. Kun min stædighed sætter grænserne. Men jeg er også ivrig og utålmodig. Jeg har et stort gå-på-mod og er så heldig at jeg har fået mine hænder skruet godt på. Det skal jeg sætte mere pris på.
Grunden til jeg kom til at tænke på alt det her - er Ivalo og Ellen. De skal til at lære alting. At lyne lynlåsen - at holde på gaflen. At det er ok, hvis det ikke lykkedes i første, anden og tredje gang - man kan prøve igen. Det må være enormt skræmmende og spændende på een gang og jeg forstår nu en lille smule af den frustration, der kommer ud af Ivalo, når hun så gerne vil, men ikke kan og måske heller ikke helt tør. Men hun gør det alligevel. Hun prøver. Hvor er det sejt! Men hun har også et voldsomt temperemt - hun er ilter og følelserne sprudler ud af hende.
Jeg håber denne lille indsigt har flyttet min tålmodighedsgrænse en lille smule, især næste gang hun flejner.
Nå - men jeg sidder lige og kommer til at tænke på dengang for ca. 4 år siden, hvor jeg fandt en gammel hæklenål og noget gammelt, gammelt mohair i mine loft-kasser fra den tid hvor jeg lige var flyttet hjemmefra.
Jeg har altid hæklet - i perioder - og bevægelserne i håndarbejdet ligger godt i mine hænder og håndled. Min mor og mormor lærte mig det, men jeg husker ikke jeg har lavet noget med det - ikke engang den mindste lysedug husker jeg at have lavet dengang jeg lærte det. Tror faktisk kun jeg har lavet meget simple halstørklæder og huer indtil for 4 år siden, hvor Ålen og jeg blev enige om at vi ville lave os en baby.
I de to år, der gik før Ivalo lå i min mave, fik jeg hæklet en masse til hende - jeg bladrede rundt i alle mapper hos alle de lokale garn-pushere og jeg må indså at der ikke er mange opskifter på hæklede sager i forhold til det strikkede i Danmark. Lige så stille fandt jeg en verden på internettet, en verden fyldt med blogs, fora, hjemmesider, butikker og alt mulig andet der handlede om håndarbejder.
Jeg så godt alle de strikkede modeller og tænkte "det lærer jeg aldrig!" Det var især hulmønstrede sager, der fangede mit blik. Da jeg for 24. gang bladrede en mappe igennem og synes det hele så ualmindeligt gammeldags ud, besluttede jeg at det der strik måtte jeg lære. Jeg har haft håndarbejde i folkeskolen og havde lært at strikke ret og vrang. Men jeg huskede det ikke så godt - så jeg fik investeret i Politikens Strikke og Hæklebog og gik i krig.
Jeg husker tydeligt da det gik op for mig hvordan en maske sidder "rigtigt" på pinden - altså det der senere gik op for mig - forskellen på drejet ret og almindelig ret. Og forskellen på hvilken vej indtagningerne vender og hvordan man kan lave udtagninger. Jeg kastede mig ud i det - nogen gange med tilløb og ofte når jeg var alene hjemme, for så kunne jeg sidde og koncentere mig og bande, når det gik galt. Jeg var pisse-stolt, da jeg havde lavet min første prøve med ind- og udtagninger - viste det til Ålen med verdens bredeste smil malet i ansigtet.
Der gik meget lang tid før jeg strikkede mit første hulmønster. En dag sprang jeg ud i det. Og indså at det VAR rigtigt, alt det, som de skrev derude på internettet. At det er nemt. Og det bare er ind- og udtagninger lavet på forskellige måder. Jeg gik længe og så på - beundrede alt det I fik lavet og viste frem på jeres blogs. Og nu sidder jeg her og viser mit frem - det havde jeg ikke tænkt på jeg skulle ende med dengang for 4 år siden.
Tiden efter den åbenbaring er gået hurtigt. Nu er der ikke så meget, der afskrækker mig, jeg leder endda efter en cardian strikket i kabel-mønstre. Jeg ved nu at jeg bare kan pille maskerne op, hvis det ikke er som jeg ønsker og at jeg kan prøve igen. Kun min stædighed sætter grænserne. Men jeg er også ivrig og utålmodig. Jeg har et stort gå-på-mod og er så heldig at jeg har fået mine hænder skruet godt på. Det skal jeg sætte mere pris på.
Grunden til jeg kom til at tænke på alt det her - er Ivalo og Ellen. De skal til at lære alting. At lyne lynlåsen - at holde på gaflen. At det er ok, hvis det ikke lykkedes i første, anden og tredje gang - man kan prøve igen. Det må være enormt skræmmende og spændende på een gang og jeg forstår nu en lille smule af den frustration, der kommer ud af Ivalo, når hun så gerne vil, men ikke kan og måske heller ikke helt tør. Men hun gør det alligevel. Hun prøver. Hvor er det sejt! Men hun har også et voldsomt temperemt - hun er ilter og følelserne sprudler ud af hende.
Jeg håber denne lille indsigt har flyttet min tålmodighedsgrænse en lille smule, især næste gang hun flejner.
Endelig lidt strik!
Allerførst et tak til jer alle for kommentarene om mit garn! Jeg er stadig helt overvældet over hvir fedt det er at lave det selv. Min mor var her igår for at passe Ellen mens jeg var på Uni - jeg viste hende mit garn; hun grinte af mig, da jeg fortalte det skulle ligge fremme til pynt...
Vinteren nærmer sig - og dermed også nødvendigheden af uldne sager. Vi troede for en uges tid siden at Ivalos halsfisk var forsvundet, og jeg så straks muligheden for et lille nemt projekt. Hendes "gamle" halsfisk dukkede imidlertid op henne i vuggestuen, men da var jeg allerede igang med en ny. Idag fik jeg den endelig færdig. Efter sommerens høj-produktivitet er det svært at vænne sig til ikke få lavet så meget håndarbejde.
Den er strikket i Coral (udgået - sådan en skam - og købt i Bilka) og kanterne i en bomuld/uld blanding fra Marks & Kattens (købt hos Käthe). Pind 5 og strikket sådan lidt på må og få uden opskrift. De røde kanter er hæklet på. Dette er hvad jeg vil kalde en no-brainer. Ganske nødvendigt, når min hjerne i forvejen kører på højtryk i disse vi-skal-vænne-os-til-en-ny-hverdag-dage.
Vinteren nærmer sig - og dermed også nødvendigheden af uldne sager. Vi troede for en uges tid siden at Ivalos halsfisk var forsvundet, og jeg så straks muligheden for et lille nemt projekt. Hendes "gamle" halsfisk dukkede imidlertid op henne i vuggestuen, men da var jeg allerede igang med en ny. Idag fik jeg den endelig færdig. Efter sommerens høj-produktivitet er det svært at vænne sig til ikke få lavet så meget håndarbejde.Den er strikket i Coral (udgået - sådan en skam - og købt i Bilka) og kanterne i en bomuld/uld blanding fra Marks & Kattens (købt hos Käthe). Pind 5 og strikket sådan lidt på må og få uden opskrift. De røde kanter er hæklet på. Dette er hvad jeg vil kalde en no-brainer. Ganske nødvendigt, når min hjerne i forvejen kører på højtryk i disse vi-skal-vænne-os-til-en-ny-hverdag-dage.
Til slut - mit første navajo-tvind. Igen - ikke det aller-jævneste, men noget af det aller fedeste - hvis jeg selv skal sige det... hø hø. Og temmelig godt gået, når man tænker på det er selvlært via Youtube, der har nogen gode instruktions-videoer til alverdens ting og sager - bl.a navajo-tvinding - eller hvad det nu hedder... Der er 48 gram. Nu kommer endnu en sjov del af hele processen - hvad jeg skal lave af garnet. Jeg elsker det!
Jeg kan slet ikke være her...
... for mig selv! Se mit smukke garn! Spundet af mig - MIG! På MIN rok! Selv hvert lille overspundet stykke, det ujævne - er jeg helt og aldeles fjollet med! Jeg glæder mig meget til at strikke af det.
Der er 152 gram lækkert, luftigt, farverigt garn. Jeg har lidt mere på en spole, det har jeg planer om at navajo-tvinde - det er lige noget jeg skal tage mig sammen til. Og øve mig lidt på inden...
Der er 152 gram lækkert, luftigt, farverigt garn. Jeg har lidt mere på en spole, det har jeg planer om at navajo-tvinde - det er lige noget jeg skal tage mig sammen til. Og øve mig lidt på inden...
Lidt har jeg lavet...
Jeg har hygget mig med min nye ven - spinderokken. Jeg bliver glad, når jeg ser på mit "garn". Selvom det er overtvundet, ujævnt og slet ikke så pænt, som noget af det jeg ser rundt på nettet. Men det er mit. Noget, jeg selv har lavet og jeg kan mærke, jeg bliver god til det. Ikke i morgen, sikkert heller ikke om en måned, men en eller anden dag.
Fibrene på de øverste billeder er købt hos Birthe oppe i Ry. Det er BFL i indfarvningen Gypsy. Jeg er vild med farverne! Jeg begyndte på at spinde af det i fredags og lige pludselig var det blevet meget sent og jeg havde bestemt fået for lidt søvn. Men resultatet er blevet godt, synes jeg. Glæder mig til at se det som færdigt garn.
Det nederste billede er noget blå/sort/lilla merino uld fra Handpainted Yarn, som jeg i fredags løb tør for - mit andet bundt lå nede i soveværelset og jeg ville ikke vække Ålen, så jeg snuppede BFL´eren og gik i krig med det. Nu var jeg jo så godt igang!
Begge slags fibre er lækre, men allerede nu kan jeg mærke forskel på dem. Merino´en er lidt mere blød - og dermed lidt mere "levende" (i mangel af bedre ord). Merinoen skal jeg desuden arbejde en hel del mere med inden jeg kan spinde det. Jeg skal "pre-draft" meget. BFL´eren kan jeg spinde med direkte fra bundtet. Jeg ved selvfølgelig ikke om min måde at gøre tingene på er rigtig, men det må komme hen ad vejen.
Jeg kan bedst lide at sidde med BFL´en. Og jeg har en idé om den også bliver blød når den er vasket og bliver brugt.
Vi er hjemme!!
Ivalo, Ellen og jeg er hjemme idag.
Ældste-barnet har feber og har sovet rigtig skidt i nat - det endte med at hun kom ned i soveværelset og puttede med mig.
Efter en nat med mange "vågn-ninger" er hun nu puttet til en lille formiddagslur. Nogengange kan det bare mærkes at hun trænger.... *G* Ellen sover ligeså - så jeg har vel forhåbentlig ½-1 time til forberedelser til dagens forelæsning. Nogengange må lidt ku´gøre det - det må det i hvert fald i dag.
Hej, hej!
Ældste-barnet har feber og har sovet rigtig skidt i nat - det endte med at hun kom ned i soveværelset og puttede med mig.
Efter en nat med mange "vågn-ninger" er hun nu puttet til en lille formiddagslur. Nogengange kan det bare mærkes at hun trænger.... *G* Ellen sover ligeså - så jeg har vel forhåbentlig ½-1 time til forberedelser til dagens forelæsning. Nogengange må lidt ku´gøre det - det må det i hvert fald i dag.
Hej, hej!
Vis mig jeres yndlings-trøjer!
Og det er ok, hvis I har 10 yndlingstrøjer - bare de er hjemmestrikkede!
Min FLS-knock-off har jeg på hver dag - men kun fordi det er den eneste jeg har. Jeg har planer om mange flere hjemmestrikkede trøjer - kommer tid, kommer råd.
I kan enten smide et link ind i kommentarfeltet og/eller poste en post på jeres egen blog/Ravelry, hvor I viser trøjen.
Jeg spørger fordi jeg gerne vil have idéer! Og fordi jeg er nysgerrig... *G*
Min FLS-knock-off har jeg på hver dag - men kun fordi det er den eneste jeg har. Jeg har planer om mange flere hjemmestrikkede trøjer - kommer tid, kommer råd.
I kan enten smide et link ind i kommentarfeltet og/eller poste en post på jeres egen blog/Ravelry, hvor I viser trøjen.
Jeg spørger fordi jeg gerne vil have idéer! Og fordi jeg er nysgerrig... *G*
Der sker ikke meget her. Semesteret er begyndt og jeg er syg med forkølelse og hvad der dertil hører af faber, ømhed og tung-i-hovedet-følelser. Øv. Synes jeg bliver ramt hver gang der er semesterstart... Gad vide hvorfor...?
Selv pigerne er forkølede, men heldigvis ikke mere end at de kun snotter lidt. Men Ellen sover uroligt og rallende - derfor er der heller ikke meget søvn til den af os, der "har hende" om natten.
Mine strikkepinde er ikke blevet rørt, men jeg har da haft gang i hæklenålen - lidt - men det har også sin ret. Nu må jeg se om det bliver til noget...
Det, der får det meste af min opmærksomhed disse dage er The Greeks og Landbohistorisk Tidskrift 2008:1. Og noget skrevet med gotisk skrift, som jeg må indrømme jeg har meget lidt tålmodighed med at læse. Det må læses i etaper.
Nå, Badellen er ved at vågne og jeg vil have en kop kaffe.
Hav en god september-dag derude!
Selv pigerne er forkølede, men heldigvis ikke mere end at de kun snotter lidt. Men Ellen sover uroligt og rallende - derfor er der heller ikke meget søvn til den af os, der "har hende" om natten.
Mine strikkepinde er ikke blevet rørt, men jeg har da haft gang i hæklenålen - lidt - men det har også sin ret. Nu må jeg se om det bliver til noget...
Det, der får det meste af min opmærksomhed disse dage er The Greeks og Landbohistorisk Tidskrift 2008:1. Og noget skrevet med gotisk skrift, som jeg må indrømme jeg har meget lidt tålmodighed med at læse. Det må læses i etaper.
Nå, Badellen er ved at vågne og jeg vil have en kop kaffe.
Hav en god september-dag derude!
Nøj, en dejlig dag!
Dagen begyndte tidligt. Jeg vågnede omkring samme tidspunkt som Hanne. Jeg gad bare ikke stå op helt så tidligt, men kunne høre Ivalo lige så stille var ved at vågne, så jeg hentede hende og så lå vi og vågnede sammen under den varme dyne. Det var en dejlig start på dagen.
Ikke længe efter vi var stået op kom min Mor. Hun var klar på at have begge unger hele dagen. Ålen og jeg skulle til Jylland; vi skulle op efter min spinderok. Hjemme hos Gerda, hende jeg købte rokken af - emmede det af kreativitet og der var håndarbejder, der kunne få mange som jeg til at tabe vejret. Hun havde smukke vævede stoffer overalt og hun havde en hel kurv fyldt med de lækreste hjemmespundede garner. Der er noget at stile efter! Tak Gerda, fordi jeg måtte overtage din rok - jeg vil passe på den! - Og bruge den!
Så skulle vi til Silkeborg og spise frokost hos Hanne - men vi var jo lige i nærheden af Ry, så et smut i Garngalleriet var på sin plads! Jeg fik hilst på Birthe og nusset på nogle af hendes mange skønne garner! Fik også et hjul med; farverne er skønne og klare og jeg glæder mig til at kunne vise et nøgle garn frem! Birthe havde i øvrigt fået nogen rigtig lækre fibre hjem med glimmer i - tror dog ikke det var noget hun ville sælge ud af, så jeg ville ikke engang spørge... *G*
Vi fandt vej til Hanne og hun havde lavet et frokostbord, så lækkert at jeg ikke kunne holde op med at spise. Vi fik snakket og snakket og jeg fik hilst på hendes familie - det var en dejlig eftermiddag! Jeg fik set mange af hendes trøjer og havde masser af inspiration med hjem til Odense. Tak for en dejlig eftermiddag! Vi kommer gerne igen!
Her hjemme var både bamsen (stadig unavngivet) og vesten/kjolen et hit! Ivalo tog vesten(omvendt) på med det samme og bamsen fik en svingom mens hun sang noget jeg ikke rigtig kunne forstå.
... et skidt frem og to tilbage...
Kender I det, når man skal nå en masse ting, men på en eller anden måde ikke får nået noget af det...?
Der bliver ikke meget læsning med en temmelig vågen Ellen. Kan lige gå at være på nettet med hende kastet op på skulderen. Men det bliver hurtigt u-sjovt. Ikke nemt at manøvere rundt på tastatur med een hånd.
Ivalo passer i det mindste sig selv med Teletubbies i tv. Lige nu, i hvert fald. Om lidt kan jeg få ryddet lidt op. Hurra for viklen!!
Der bliver ikke meget læsning med en temmelig vågen Ellen. Kan lige gå at være på nettet med hende kastet op på skulderen. Men det bliver hurtigt u-sjovt. Ikke nemt at manøvere rundt på tastatur med een hånd.
Ivalo passer i det mindste sig selv med Teletubbies i tv. Lige nu, i hvert fald. Om lidt kan jeg få ryddet lidt op. Hurra for viklen!!
Og så så man lige Julia...
... fare frem og tilbage - med en grædende Ellen, en hys Ivalo, lektie-læsning, madlavning, oprydning og gøren sig klar til aftenhygge hos sød medstuderende.
Puha. Mangler kursus i af-stressning.
SKAL have læst i dag, for vi er i Silkeborg hele dagen i morgen og Ivalo og jeg skal ud og samle penge ind på søndag.
Måske jeg bare skulle aflyse mine aftenplaner...
Puha. Mangler kursus i af-stressning.
SKAL have læst i dag, for vi er i Silkeborg hele dagen i morgen og Ivalo og jeg skal ud og samle penge ind på søndag.
Måske jeg bare skulle aflyse mine aftenplaner...
Juhu! Strikkefasthed fundet!
Jeg har fundet den rette strikkefast hed til Sunrise-jakken i noget tilbudsuld fra BC Garn!
Nu skal jeg bare lige tage mig sammen til at slå op til det der rygstykke igen...
Og så skal jeg vente på Ellen skal have sin næste lur, så jeg kan få læst noget om nogen Peloponnesiske krige.
Kender I iøvrigt det med at en underviser kan starte en interesse alene ved hjælp af sin egen iver og interesse i sit fag? Jeg går selvfølgelig ud fra alle, der underviser i noget på Uni brænder for deres fag, men ikke alle er lige gode til også at få kanaliseret den iver ud. Een af mine undervisere får røde kinder og røde ører, når han bliver ivrig i sin forelæsning. Det kan jeg godt lide.
Nu skal jeg bare lige tage mig sammen til at slå op til det der rygstykke igen...
Og så skal jeg vente på Ellen skal have sin næste lur, så jeg kan få læst noget om nogen Peloponnesiske krige.
Kender I iøvrigt det med at en underviser kan starte en interesse alene ved hjælp af sin egen iver og interesse i sit fag? Jeg går selvfølgelig ud fra alle, der underviser i noget på Uni brænder for deres fag, men ikke alle er lige gode til også at få kanaliseret den iver ud. Een af mine undervisere får røde kinder og røde ører, når han bliver ivrig i sin forelæsning. Det kan jeg godt lide.
Sker det også for jer andre?
Armmen, kan nogen fortælle mig, hvorfor jeg skulle strikke et helt rygstykke, før jeg endelig så i øjnene at min strikkefasthed var helt hen i vejret?
Det er jo åndsbolle-agtigt...!
Og så med min nu temmelig begrænset strikke-tid...
Det er jo åndsbolle-agtigt...!
Og så med min nu temmelig begrænset strikke-tid...
Hvad tænkte du på, Fru Sørensen???
47 cm. Det er hvor lang min raglan indtagning er.
En anelse for lang. :-)
Jeg vidste nok jeg var en smule ved siden af, men tænkte: "Det går nok - strikkefastheden passer jo i maskeantallet..." Vidste jo nok aller-aller inderst inde at det ikke var så godt.
Men jeg skulle strikke et helt rygstykke før jeg kapitulerede.
Men jeg VIL strikke den trøje! Sunrise Cirkle Jacket - og jeg leder og leder i mit lager efter egnet garn. Har lavet 2 strikkeprøver nu - og leder stadig efter garn. Nu bliver jeg nemlig stædig.
En anelse for lang. :-)
Jeg vidste nok jeg var en smule ved siden af, men tænkte: "Det går nok - strikkefastheden passer jo i maskeantallet..." Vidste jo nok aller-aller inderst inde at det ikke var så godt.
Men jeg skulle strikke et helt rygstykke før jeg kapitulerede.
Men jeg VIL strikke den trøje! Sunrise Cirkle Jacket - og jeg leder og leder i mit lager efter egnet garn. Har lavet 2 strikkeprøver nu - og leder stadig efter garn. Nu bliver jeg nemlig stædig.
To studie-planer:
Den ene er "hard-core" - den anden er... ikke så hard-core.
Det handler om de fag, jeg mangler, i forhold til det hold jeg er på. Om at jeg gerne vil være færdig på nomeret tid. Det vil sige at det slet ikke kan ses, at jeg har fået Ellen undervejs.
Så jeg har været hos min faglige vejleder (som iøvrigt er både sød og dygtig til sit arbejde) der har stykket to forskellige studie-planer sammen til mig.
Efter samtaler med Ålen og megen overvejelse er jeg kommet frem til at jeg vælger den hard-core. Hvis det bliver for meget for mig (og min familie) kan jeg hoppe fra det ene fag og tage det senere. Men det betyder at jeg ikke længere skal have søvnløse nætter over de manglende fag, den eksamen jeg dumpede og skulle have været op til re-eksamen ved. Jeg missede jo en frygtelig masse timer da jeg rendte rundt og kastede op hele tiden. Og siden det fag ikke bliver udbudt igen, vælger jeg at tage det fag om - og kan på den måde komme til forelæsningerne og dermed også gå til eksamen uden at føle jeg famler i blinde.
Alt i alt en win-win situation. Det giver ro at have en plan. At vide hvad der skal ske og vide at det, jeg gør er ok. At jeg ikke har løse ender - at alt er besluttet. Sidder og tænker på Egon Olsen og hans temmelig beslutsomme blik når han siger: "Jeg har en plan".
Det har jeg også - og det er fedt! Nu håber jeg bare min plan virker bedre end hans plejer at gøre...
Og med hensyn til strik? Tja. Der er strikket ufattelig lidt siden i mandags. Jeg har læst og forberedt mig. Og været så træt, at ikke engang mine pinde kunne holde mig vågen. På en måde er det fedt. Jeg elsker at være igang igen - men en gang i mellem er der tid til en pind eller to. Og jeg har da også mit strikketøj med i skole... jeg er jo optimist!
Det handler om de fag, jeg mangler, i forhold til det hold jeg er på. Om at jeg gerne vil være færdig på nomeret tid. Det vil sige at det slet ikke kan ses, at jeg har fået Ellen undervejs.
Så jeg har været hos min faglige vejleder (som iøvrigt er både sød og dygtig til sit arbejde) der har stykket to forskellige studie-planer sammen til mig.
Efter samtaler med Ålen og megen overvejelse er jeg kommet frem til at jeg vælger den hard-core. Hvis det bliver for meget for mig (og min familie) kan jeg hoppe fra det ene fag og tage det senere. Men det betyder at jeg ikke længere skal have søvnløse nætter over de manglende fag, den eksamen jeg dumpede og skulle have været op til re-eksamen ved. Jeg missede jo en frygtelig masse timer da jeg rendte rundt og kastede op hele tiden. Og siden det fag ikke bliver udbudt igen, vælger jeg at tage det fag om - og kan på den måde komme til forelæsningerne og dermed også gå til eksamen uden at føle jeg famler i blinde.
Alt i alt en win-win situation. Det giver ro at have en plan. At vide hvad der skal ske og vide at det, jeg gør er ok. At jeg ikke har løse ender - at alt er besluttet. Sidder og tænker på Egon Olsen og hans temmelig beslutsomme blik når han siger: "Jeg har en plan".
Det har jeg også - og det er fedt! Nu håber jeg bare min plan virker bedre end hans plejer at gøre...
Og med hensyn til strik? Tja. Der er strikket ufattelig lidt siden i mandags. Jeg har læst og forberedt mig. Og været så træt, at ikke engang mine pinde kunne holde mig vågen. På en måde er det fedt. Jeg elsker at være igang igen - men en gang i mellem er der tid til en pind eller to. Og jeg har da også mit strikketøj med i skole... jeg er jo optimist!
Yes!
Alle billeder reddet!
Min Strik-mappe reddet!
ALT er reddet!
Juhu!
Det tror jeg at jeg vil fejre med at gå tidligt i seng - skolestart er fandme hårdt!
Min Strik-mappe reddet!
ALT er reddet!
Juhu!
Det tror jeg at jeg vil fejre med at gå tidligt i seng - skolestart er fandme hårdt!
Hvordan kunne jeg glemme det???
Jeg har en ulden bortgivning!
Og jeg glemte at trække lod!
Men - lige så snart jeg kom i tanke om det, gik jeg fluks igang! (Det er så 15 minutter siden, jeg kom i tanke om det...) Skrev alle navne ned på små lapper papir og trak lod.
Bettina - du har vundet! Send en mail til arnaruluk snabelA nalnet punktum dk med din adresse, så får du en bette ulden gave! Håber det kan hjælpe lidt på din sløjhed!
Uh, jeg får helt sommerfugle i maven igen! Dette er en god måde at starte semesteret på!
Jeg har pakket tasken, set på pensum-listen efter hvilke bøger jeg skal have købt og jeg er klar. Min mor kommer lidt senere og hygger med Ellen - hvad skulle vi dog gøre uden hende?
Og jeg glemte at trække lod!
Men - lige så snart jeg kom i tanke om det, gik jeg fluks igang! (Det er så 15 minutter siden, jeg kom i tanke om det...) Skrev alle navne ned på små lapper papir og trak lod.
Bettina - du har vundet! Send en mail til arnaruluk snabelA nalnet punktum dk med din adresse, så får du en bette ulden gave! Håber det kan hjælpe lidt på din sløjhed!
Uh, jeg får helt sommerfugle i maven igen! Dette er en god måde at starte semesteret på!
Jeg har pakket tasken, set på pensum-listen efter hvilke bøger jeg skal have købt og jeg er klar. Min mor kommer lidt senere og hygger med Ellen - hvad skulle vi dog gøre uden hende?
Abonner på:
Opslag (Atom)